Skisæsonen i Nuuk lader vente på sig

Der går mindst et par uger, før den lille skilift ved Sisorarfiit-skiliften åbner. Det oplyser driftsleder Bruno Heilmann.

Offentliggjort

Skiglade børn og voksne kan næsten ikke vente med at klikke skiene på og suse ned ad pisterne.

Det mærker Bruno Heilmann, driftsleder for Sisorarfiit, om nogen. Han modtager jævnligt opkald fra borgere med forespørgsler om, hvornår den længe ventede skisæson kan skydes i gang. Og det har Bruno Heilmann fuld forståelse. Men, oplyser han:

- Folk må have lidt tålmodighed endnu.

For selvom der ligger en del sne i bybilledet, så ser det straks anderledes ud på Sisorarfiit, hvor meget af sneen ifølge driftslederen blæser væk i løbet af kort tid.

- Der skal lægges et tykt lag sne på pisten ved den lille skilift, før pistemaskiner kan gøre den klar til skiløbere, skriver han i en pressemeddelelse og tilføjer, at pistemaskiner vejer ti tons og er beregnet til at køre på et tykt lag sne.

Sisorarfiit arbejder på at hente sne fra området ved lufthavnen, som bliver transporteret op til den lille lift. Men det er ikke gået som planlagt, fordi sneen i år er kommet meget senere end normalt - og med længere tids mellemrum.

Ingen gavn af snekanoner

Det tager normalt tre til fire uger at fylde pisten ved den lille lift med et ordentligt lag sne, mens det i år tager et par uger længere, forklarer Bruno Heilmann.

Han forventer, at den lille lift bliver åbnet i midten af februar, altså om cirka to uger, mens den store lift forventes at åbne tre til fire uger efter. Desuden vil langrendsløjpen, som i dag er omkring to kilometer, blive udvidet, når der er kommet mere sne.

Heller ikke i år kan skiliftens snekanoner anvendes. Det skyldes, at vandstanden på søen er sunket efter fjeldsprængninger i forbindelse med den nye lufthavn. Bruno Heilmann tilføjer, at pumpen ikke kan trække vand til snekanoner:

- Sisorarfiit er i dialog med firmaer, som har forstand på reparation af vand-sø dæmninger, så man sikrer og stabiliserer vandstanden til sommer, inden næste vinter.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS