træningstur
Se billeder: Futsal-landsholdet gjorde rent bord i Danmark
Futsal-landsholdet vandt også de to sidste kampe i Danmark
Søndag formiddag 10-1 over Stige Søhus Futsal og søndag eftermiddag 8-3 over Nørslund IF. Futsal-landsholdet vandt også de to første kampe. Onsdag over Lystrup og torsdag i Odense over Stige Søhus Futsal. Futsal-landsholdet har imponeret. Har i alle kampene spillet med stort engagement med mange lækre detaljer og flotte gennemspillede angreb med mange mål. I målet har Looqi Svane været sikkerheden selv.
De to landstrænere Tekle Gebrelul og René Olsen har været glade for holdets indsats og indstilling. I søndagens to kampe i Svendborg var det kun i 1. halvleg af kampen mod Nørslund IF, at der var spænding om udfaldet. Grønland førte 1-0 ved pausen. I 2. halvleg gik det til gengældt stærkt. 5-0 stod der pludselig på måltavlen inden Nørslund IFs fik scoret deres første mål. Kampen sluttede med en sikker grønlandsk sejr på 8-3.
De 18 grønlandske mål om søndagen blev fordelt på otte spillere.
Der var flere grønlandske tilskuere, som benyttede søndag eftermiddag til at se opgøret mod Nørslund IF. Det samme gjorde en af landsholdets sponsorer Jakob Berthels fra Nuka Greenland A/S.
Se billeder: Futsal-landsholdet imponerer i Danmark
Videre til Island
Træningsopholdet i Danmark er arrangeret af GBUs mand i Danmark Jørgen Peter Poulsen, som også tager med landsholdet til Island mandag eftermiddag. Jørgen Peter Poulsen fortæller til Sermitsiaq.AG, at der skal spilles to kampe på Island. Først tirsdag mod Vídir og så onsdag mod Víkingur, inden landsholdstruppen torsdag rejser hjem til Nuuk.
- Især råder Víkingur over en meget stærk trup. Klubben har udendørs spillet kvalifikation til Europa League slutter Jørgen Peter Poulsen.
Se billeder under denne tekst