Kvalifikation i Mexico
Sådan Grønland! Nu venter Montevideo
Grønland, Cuba, USA og Mexico har kvalificeret sig til De Panamerikanske Mesterskaber
De grønlandske håndboldherrer, som bekendt fredag gjorde rent bord ved at vinde kvalifikationsturneringen til De Panamerikanske Mesterskaber, rejser søndag fra Mexico City.
Efter planen lander holdet i Danmark sent mandag eftermiddag, inden turen for de fleste fortsætter hjem til Grønland tirsdag morgen - 11 spillere i truppen på 15 mand spiller til dagligt herhjemme.
Læs: Grønland vinder turneringen i Mexico
Læs: Akutaaneq missede fly hjem - stor skuffelse i GOG
På sidstedagen af kvalifikationsturneringen, lørdag, i den mexicanske hovedstad blev der spillet to kampe, hvor Cuba slog Puerto Rico med 30-26, mens USA nedsablede Mexico 29-20.
Det blev således Grønland, Cuba, USA og Mexico, der kvalificerede sig til De Panamerikanske Mesterskaber, der spilles fra 22. til 29. juni i Montevideo i Uruguay.
Foruden disse fire nationer er Guatemala og Uruguay kvalificeret, mens de fire resterende hold findes om 14 dage via en kvalifikationsturnering i Chile.
Læs: Tredje sejr til Grønland i Mexico
Læs "Grønland slog også Puerto Rico"
Læs "Grønland slog Cuba i første kamp"
Fra De Panamerikanske Mesterskaber kvalificerer de tre bedste hold sig til VM i Qatar i januar 2015.
Efter de sidste kampe var der medaljeoverrækkelse, hvor Grønland fortjent modtog guldmedaljer, pokal og publikums hyldest.
Sådan endte kvalifikationsturneringen i Mexico City:
Kampe Mål Point
- Grønland 4 131-107 8
- Cuba 4 109-93 6
- USA 4 100-97 4
- Mexico 4 98-112 2
- Puerto Rico 4 102–131 0