Qeqqa: Renovering af fodboldbanen genoptages

Qeqqata Kommunia melder, at kommunen blot venter på det sidste materiale til renovering af fodboldbanen i Sisimiut. Arbejdet forventes igangsat i slutningen af august.

Kommunens værksted Sannavik overtager renoveringsarbejdet af fodboldbanen i Sisimiut, da byggevirksomheder har for travlt med andre opgaver.
Offentliggjort

Fodboldholdet i Sisimiut har stået og kigget utålmodigt på fodboldbanen hele sommeren, fordi der har manglet kunstgræs i længere tid. En ufuldkommen renovering af fodboldbanen, har betydet mangelfuld træning for holdet.

Men nu sker der lidt på området, oplyser Qeqqata Kommunia på sin hjemmeside.

- Arbejdet med at renovere fodboldbanen har været sat på pause i flere uger, men Qeqqata Kommunia arbejder for at løse problemet, lyder erkendelsen fra kommunen.

Peter Olsen fra klubben SAK’s fodboldafdeling håber, at arbejdet kan gøres ordentligt og relativt hurtigt, så klubben kan begynde at træne på banen igen.

Ingen virksomheder til at tage fat

Planen har altid været at renovere byens fodboldbane, og kommunalbestyrelsen har allerede afsat midler til projektet.

Qeqqata Kommunia oplyser i en kort meddelelse, at de lokale byggevirksomheder ikke har haft tid til at renovere banen henover sommeren, og at arbejdet derfor har været stillestående længe.

Kommunen vælger nu at lave en aftale med Sannavik, der er et værksted under kommunen som skal stå for renoveringen, så fodboldholdet kan bruge banen fuldt ud. Der mangler dog lidt, før kommunens værksted kan starte arbejdet:

- Lim og dækningsredskaber forventes at ankomme i slutningen af denne måned. Når det er ankommet, begynder Sannavik med at renovere fodboldbanen med det samme, lyder det.

Powered by Labrador CMS