60 nye hotelværelser på vej i Qaqortoq

Martin Heilmann Kristensen og Martin Gjødvad har netop fået grønt lys fra Kommune Kujalleq til deres fælles projekt. Hotellet, der skal bygges i Qaqortoq, er tegnet af et af Danmarks mest toneangivende yngre arkitektfirmaer.

Hotellet i Qaqortoq bliver opdelt i klynger. Ud over dobbeltværelser på hver 20-25 kvadratmeter bliver der restaurant-, konference- og personalefaciliteter med et samlet areal på 4.400 kvadratmeter.
Offentliggjort

Turisterne strømmer til Grønland som aldrig før. Det mærker ikke mindst Sydgrønland og især hovedbyen i Kommune Kujalleq, Qaqortoq.

- Sydgrønland er den region i landet, der har størst potentiale for vækst. Behovet for flere overnatningsfaciliteter i Qaqortoq er akut, siger Martin Heilmann Kristensen, direktør og hovedejer i Kammak Company til Sermitsiaq.

Turisterne strømmer til Grønland som aldrig før. Det mærker ikke mindst Sydgrønland og især hovedbyen i Kommune Kujalleq, Qaqortoq.

- Sydgrønland er den region i landet, der har størst potentiale for vækst. Behovet for flere overnatningsfaciliteter i Qaqortoq er akut, siger Martin Heilmann Kristensen, direktør og hovedejer i Kammak Company til Sermitsiaq.

Hotelprojekter tager fart rundt om i landet i disse år. Om to til tre år håber han sammen med forretningspartneren Martin Gjødvad at åbne et nyt hotel med 60 værelser i byen. Hotellet skal bygges ved og omkring området, hvor Qaqortoqs tidligere heliport lå.

Bag projektet står selskaberne Kammak Company og Inu:it Bolig, som henholdsvis Martin Heilmann Kristensen og Martin Gjødvad står i spidsen for.

Hotellet, som de to selskaber vil investere i byggeriet af, vil efter Martin Heilmann Kristensen få en unik placering. Det kommer til at ligge i første række ned til vandet. Fra alle værelserne vil gæsterne få havudsigt.

- Sydgrønland er den region i landet, der har størst potentiale for vækst. Behovet på flere overnatningsfaciliteter i Qaqortoq er akut, siger Kammak Companys Martin Heilmann Kristensen.

- Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq har netop godkendt vores fællesprojekt og tillægget til lokalplanen, der gør det muligt for os at bygge hotellet, siger han.

Hotellet bliver opdelt i klynger. Ud over dobbeltværelser på hver 20-25 kvadratmeter bliver der restaurant-, konference- og personalefaciliteter med et samlet areal på 4.400 kvadratmeter.

Tegnet af prisvindende arkitektfirma

Hotellet er designet af JAJA Architects i København. Firmaet har markeret sig som et af Danmarks mest toneangivende yngre arkitektfirmaer og har vundet en række konkurrencer i Danmark og i udlandet. 

JAJA Architects har særligt gjort sig bemærket ved at arbejde mod en mere bæredygtig byggebranche. Det blev markeret med, at arkitektfirmaets MiniCO2 Træhus vandt ”Årets Lavemissions Træbyggeri” og modtog hæder for Børsen Bæredygtig Case i 2024.

Jan Tanaka, der er arkitekt og partner i JAJA Architects har tegnet det kommende hotel i Qaqortoq.

- Vores udgangspunkt er at koble naturoplevelsen i Grønland med et så bæredygtigt byggeri som muligt. Vi arbejder med træ og varme materialer, som belaster klimaet mindre end f.eks. beton, og som samtidig gør huset mere inviterende og venligt, siger han til Sermitsiaq.

Stort potentiale for mere turisme i Sydgrønland

Potentialet for udvikling af turismen i Sydgrønland er stort, ja, det er på linje med Diskobugten, mener Kammak Companys Martin Heilmann Kristensen.

Han peger på, at Sydgrønland har masser at byde på. Det spænder lige fra varme kilder, gletsjere, vandrestier, lystfiskeri, de tre byer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik og en række bygder, der er nemt tilgængelige for besøgende.

- Vores udgangspunkt er at koble naturoplevelsen i Grønland med et så bæredygtigt byggeri som muligt. Vi arbejder med træ og varme materialer, som belaster klimaet mindre end f.eks. beton, og som samtidig gør huset mere inviterende og venligt, siger arkitekt Jan Tanaka fra JAJA Architects om hotelprojektet.

-  Sydgrønland har nogle af Grønlands smukkeste naturperler. Og der er behov for flere overnatningssteder og spisesteder til turister. Samtidig har mineselskaberne behov for overnatningsmuligheder.

-  Der er ikke senge nok til alle de turister og andre besøgende, der kommer til Qaqortoq. Det er grunden til at vi har sat gang med projektet, siger Martin Heilmann Kristensen.

Ros til kommunen

Martin Gjødvad roser Kommune Kujalleq, som han føler, at de har haft et virkelig godt samarbejde med.

- De har vejledt os om den offentlige proces, og de har givet os en god forståelse for deres arbejde.

- De har hjulpet os med at sikre, at vores ansøgning var korrekt udfyldt, så vi ikke fik lavet fodfejl.

- Der har også været direkte dialog med kommunalbestyrelsen i forhold til de ønsker, Kommune Kujalleq selv havde i en del af området til ældreboliger. Netop på grund af denne åbenhed og dialog, fik vi flyttet lidt rundt på tingene og fik enderne til at mødes, så alles behov blev imødekommet. Så stor ros til kommunen, siger han.

Flere hotelprojekter Qaqortoq i støbeskeen

Inu:its Martin Gjødvad roser Kommune Kujalleq for godt samarbejde.

Det foreløbigt største overnatningssted i Qaqortoq er Sydgrønlands største hotel- og konferencecenter, det 4-stjernede Hotel Qaqortoq i Qaqortoq.

Det er ejet af Topas Travel. Her er 45 værelser fordelt på enkeltværelser, dobbeltværelser og lejligheder.

Pitsi Høegh, direktør og medejer af turistselskabet Greenland Sagalands, og hendes to sønner, har planer om at investere i byggeri af et hotel med 100 værelser ved vejen mellem Qaqortoq og byens lufthavn.

Heidi Mortensen Møller, der driver hotellet Inuit House og Café Heidi, planlægger at opføre et nyt hotel med 60 værelser. Det skal ligeledes ligge ved lufthavnsvejen.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS