Et af forsvarets Hercules-fly har netop passeret 10.000 flyvetimer.
Hercules-flyet med halenummeret B-537 har netop passeret 10.000 flyvetimer.Foto: Jesper Hansen
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Forsvarets Hercules-fly, som vi jævnligt har besøg af her i Grønland, har efterhånden mange flyvetimer på logbogen.
I forrige weekend rundede et af dem lidt af en milepæl: 10.000 flyvetimer. Det er det fly, som har halenummer B-537.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsvarets Hercules-fly, som vi jævnligt har besøg af her i Grønland, har efterhånden mange flyvetimer på logbogen.
I forrige weekend rundede et af dem lidt af en milepæl: 10.000 flyvetimer. Det er det fly, som har halenummer B-537.
Ligesom de tre øvrige danske C-130J Hercules er det leveret til flyvevåbnet i perioden 2004 – 2007, hvor de fire fly afløste tre fly af modellen C-130H, som var indkøbt i 1975.
Da et Hercules-fly flyver med en gennemsnitsfart på 500 km/t, svarer flyvetiden til 125 gange rundt om Jorden eller 6,5 gange til Månen og tilbage.
Hercules-flyene er udstyret med flares, som bruges i selvforsvar mod varmesøgende missiler.Foto: Jesper Hansen
Over et år i luften
Annonce
Hercules-flyene hører under Air Transport Wing i Aalborg. Her har man beregnet, at de 10.000 flyvetimer svarer til 416 døgn – altså over et år i luften på knap tyve år.
- Vores piloter, teknikere og loadmastere har med andre ord tilbragt en hel del timer airborne på deres flyvende kontor, konstaterer Air Transport Wing på Facebook.
Det er i sagens natur også blevet til mange ture mellem Danmark og Grønland. Tidligere var det især til Nordøstgrønland og Kangerlussuaq, men på grund af de ændrede sikkerhedspolitiske forhold er det nu ganske almindeligt at opleve Hercules-flyene i de civile lufthavne på kysten.
På grund af grusbanerne i Nordøstgrønland er de danske Hercules-fly er sammen med Challenger-flyene de eneste i verden forsynet med en skumagtig folie-belægning på undersiden, som skal beskytte mod stenslag.
De danske Hercules-fly bliver også brugt i internationale missioner og er blandt andet brugt i Afrika og Afghanistan.
10.000 timer er i virkeligheden ikke ret mange timer for flytypen. Sidste år ændrede fabrikken, amerikanske Lockheed Martin flytypens certificerede levetid – under forudsætning af nødvendige opgraderinger undervejs – fra 90.000 timer til 125.000 timer for flyets vingekonstruktion.
Artiklens forfatter i et af 120 passagersæder, der mest af alt ligner noget, der er købt i Jysk. – Men der højt til loftet, konstaterer journalisten.Foto: Peter Mørk
Masser af plads
I en C-130J Hercules er der plads til 19 tons last eller 120 passagerer. Ved passager-flyvninger er kabinen udstyret med primitive sæder, der mest af alt ligner noget, der er indkøbt i Jysk. Men der er dejligt højt til loftet og også plads til at man kan gå rundt.
Ovenikøbet er C-130J udstyret med et toilet. Det var ikke tilfældet i de gamle Hercules-fly fra 1975.
Selv om Hercules-flyene er militærfly, er de ubevæbnede. Men de er alle udstyret med såkaldte flares, som er ildkugler, der kan skydes ud fra flyet for at forhindre varmesøgende missiler i at låse sig fast på flyet.
Hercules-flyene hører alle under eskadrille 721 på Flyvestation Aalborg. Det er Danmarks ældste eskadrille, som fylder 100 år den 12. oktober. Det er også derfor, at B-537 på fotoet er udsmykket med en delfin med vinger, der er en del af Eskadrille 721’a våbenskjold.
Flyvevåbnets fire Hercules-fly har halenumre: B-536, B-537, B-538 og B-583.
C-130J er udstyret med et såkaldt glascockpit, hvor piloterne kan se instrumenterne på en glasskærm i øjenhøjde.Foto: Jesper Hansen
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.