På egne ben i fars fodspor

Kun 16 år gammel har Nanna Møller allerede truffet et valg, som mange voksne tøver med: at forlade trygheden i Nuuk for at forfølge sin drøm. Siden august har hun boet i Norge, hvor hun er kommet ind på et af landets mest prestigefyldte skigymnasier – et sted, hvor kun de mest dedikerede og talentfulde unge atleter får adgang.

Fra Nuuk til Norge

– Jeg var helt sikker på, at det ville blive virkelig hårdt at flytte, og at jeg ville savne hjem hele tiden. Men sådan er det faktisk slet ikke blevet. Det er næsten kun mine forældre, der ringer – jeg har det bare rigtig godt her, siger Nanna og griner.

Skigymnasiet i Geilo er langt fra en almindelig ungdomsuddannelse. Her starter mange dage med træning, længe før skoleklokken ringer. For Nanna betyder det, at hun får lov til at dyrke sin passion fuldt ud, samtidig med at hun passer sin skolegang. En typisk uge rummer op mod 16 timers træning og konkurrencer. 

– Så længe, jeg har ski under fødderne, kan jeg næsten ikke være i dårligt humør. Det er dér, jeg føler mig allermest hjemme, siger hun. 

Fællesskabet på skolen betyder meget. Hvor der i Nuuk ikke var nogen, der trænede ligeså meget som hende, er hun nu omgivet af unge, der deler samme ambitioner. 

– Her er alle lige så besatte af ski som jeg er. Folk forstår mig, og vi taler samme sprog - bare med ski på fødderne, fortæller Nanna. 

Selvom hun stadig kun er 16 år, konkurrerer Nanna ofte mod løbere, der er helt op til 19 år. Det skræmmer hende ikke – tværtimod.

Ski fra barnsben

At Nanna er endt på ski, er langt fra tilfældigt. Hun er vokset op i et hjem, hvor sporten fyldte meget. Hendes far, Martin Møller, er tidligere skiløber og i dag landsholdstræner i langrend. Gennem hele opvæksten har han været både træner, mentor og far. 

– Jeg er virkelig taknemmelig for min far. Uden ham tror jeg ærligt talt ikke, jeg havde stået her i dag. Han har ikke bare lært mig det tekniske – han har også lært mig at håndtere både succes og nederlag, forklarer Nanna. 

For Nanna har det aldrig føltes som et pres at have en far med så stor indsigt i sporten.

– Nogle tror, at det må være et pres, fordi det er min far. Men jeg ved, at han er stolt af mig uanset hvad. For mig føles det ikke som pres – det føles som opbakning, uddyber hun. 

For to år siden traf hun beslutningen for alvor: Skiskydning skulle være mere end en hobby. 

– Jeg vidste bare, at det var skiskydning, jeg ville. Og så gik det stærkt – konkurrencer i Norge, masser af træning og et mål om at komme ind på skigymnasiet, fortæller Nanna. 

Optagelsen på skolen var langt fra en selvfølge. 

– Jeg troede næsten ikke på det, da jeg fik beskeden. Jeg begyndte bare at græde – jeg var så glad, griner Nanna. 

Skolen er et NTG – Norsk Toppidrettsgymnas – hvor unge talenter får mulighed for at kombinere elitesport med en gymnasial uddannelse. Nanna har nu gået der i fem måneder og har allerede rykket sig markant. Hun var hjemme i Nuuk hen over julen, og opholdet gav et tydeligt billede af udviklingen. 

– Det var virkelig mærkeligt at komme hjem igen. Men også lidt sjovt, for jeg kunne tydeligt mærke, hvor meget jeg havde rykket mig på kort tid, siger hun og griner.

Grønland på brystet

Udviklingen har også ført til en stor sportslig milepæl. Nanna har kvalificeret sig til Junior-VM i skiskydning i Tyskland, som afvikles i slutningen af februar. 

– Junior-VM bliver kæmpestort, men på en mærkelig måde glæder jeg mig næsten mere til Norges Cup. Til VM møder jeg 19-årige, mens jeg i Norge Cup faktisk har en reel chance for podiet – og det ville være helt crazy, siger hun og smiler. 

Norges Cup strækker sig over flere konkurrencer frem mod april og er en vigtig platform for unge løbere i Norge. Her stiller Nanna op for skolen, mens hun til Junior-VM repræsenterer Grønland – noget, der har stor betydning for hende. 

– Det betyder enormt meget for mig at kunne repræsentere Grønland. Der er noget helt særligt ved at stille op under sit eget flag – det giver ekstra motivation, lyder det fra den unge skiskytte. 

De grønlandske rødder fylder også i hverdagen i Norge. 

– Mine grønlandske rødder betyder virkelig meget for mig. Hvis folk så mig som dansker heroppe, ville det ikke føles rigtigt – for det er jeg jo ikke, forklarer hun uddybende.

Det helt rigtige sted

Hverdagen på skigymnasiet er krævende, men Nanna nyder tilværelsen. Og selvom hun står på egne ben langt hjemmefra, er opbakningen hjemmefra fortsat afgørende. 

– Hvis jeg ikke havde min far at tale med om træning og det hele, ville jeg nok føle mig ret alene. Han er både min far og min tidligere træner – og den kombination betyder alt for mig, slår Nanna fast. 

Alt tyder på, at Nanna Møller er landet det helt rigtige sted. Langt fra Nuuk, men tæt på sin passion. På egne ben – og stadig i fars fodspor. En ung, grønlandsk skiskytte med blikket fast rettet mod fremtiden.