fodboldbaner

Kunstgræsbane i Narsaq er snart klar

Selve arbejdet med planering af banen, støbning af fundamenter til hegn, lysanlæg og resultattavle, samt dræn til afvanding er ved at være færdigt. I næste uge kommer der et specialfirma for at lægge selve kunstgræsset.

Efter Narsaq bliver det Naortalik og Qaqortoq, der skal have anlagt en kunstgræsbane.
Offentliggjort

Arbejdet gik i gang den 24. juli, hvor entreprenørfirmaet Hee Entreprise A/S fra Ringkøbing-egnen i Danmark, der har hovedentreprisen, gik i gang med planerings og betonarbejdet på fodboldbanen i Narsaq.

Derefter Nanortalik og Qaqortoq

Chefen, entreprenør Erling Madsen, fortæller, at arbejdet er gået planmæssigt, og at de glæder sig til at komme i gang i Nanortalik i den nærmeste fremtid. Senere bliver det Qaqortoqs tur.

Entreprenørfirmaet Hee Entreprise A/S laver selve planerings- og betonarbejdet på de tre sydgrønlandske fodboldbaner. Unisport fra Værløse står for monteringen af kunstgræsset, firmaet Kipa Hegn laver indhegningen, mens Sydgrønlands El Aps i Qaqortoq leverer og opsætter lysanlæget og resultattavlen.

Den eneste bekymring, som entreprenør Erling Madsen har, er om vinteren eventuelt kommer tidligt i år.

Kan drille

Han forklarer at lave temperaturer på under 7 til 8 graders varme kan drille ved monteringen af selve kunstgræsset.

Powered by Labrador CMS