Aasiaat
Karen Mina Clasen løb med årets idrætspris
Skiløberen var blandt de 10 personer, der blev hædret for deres præstationer i 2015
Onsdag den 6. januar blev årets idrætspriser uddelt i forsamlingshuset i Aasiaat.
Masters World Cup
For kvindernes vedkommende gik Årets Idrætspris 2015 til Karen Mina Clasen fra skiklubben ASP.
Hun modtager blandt andet hæderen for sin meget flotte placering som nummer to ved Masters World Cup, der blev afviklet i Rusland sidste år.
Anfører
For mændenes vedkommende gik prisen til Muusaarannguaq Ostermann-Søholm, der blandt andet var medtræner og anfører for Norsaq HC ved grønlandsmesterskaberne i håndbold sidste år. Hans mor tog imod prisen, da Muusaarannguaq Ostermann-Søholm er i Danmark i forbindelse med sin uddannelse.
Opmuntringspriser
Prisen som årets træner gik til Tom Ostermann-Søholm fra Norsaq HC, og Andrie Sørensen fra ASP.
Opmuntringsprisen for drenge og piger gik til Tina Amassen Rafaelsen fra badmintonklubben ABK, og Inunnguaq Lyberth fra ASP.
Opmuntringsprisen for 14-19 årige blev tildelt til Julia Thomsen fra ABK og Inuk Josvassen fra ASP.
ASP igen
Opmuntringsprisen til aldersgruppen 55-årige og opefter gik til Hans Egede Heskiassen og Karen Mina Clasen, begge fra skiklubben ASP.
Læs også: Aasiammioq høster medaljer ved VM i langrend for oldgirls