Lyset dæmpes
langsomt i Hans Lynge Salen i Kulturhuset, og en tung stilhed sænker sig.
Det
bliver bælgmørkt, mens publikum retter spændt blikket mod scenen. Ud af mørket træder en mand iført isbjørnebukser frem. I hænderne holder han en
notesbog og med koncentrerede bevægelser skriver han flittigt.
Lyset dæmpes
langsomt i Hans Lynge Salen i Kulturhuset, og en tung stilhed sænker sig.
Annonce
Det
bliver bælgmørkt, mens publikum retter spændt blikket mod scenen. Ud af mørket træder en mand iført isbjørnebukser frem. I hænderne holder han en
notesbog og med koncentrerede bevægelser skriver han flittigt.
Dagbogen
symboliserer de sidste ord fra Jørgen Brønlund - en arv til hans efterkommere
og til Grønland i dag, som han beskyttede helt til sin tragiske død.
Teaterforestillingen
hedder “Piffissaq Sioqqullugu” og er produceret af Teater freezeProductions og
Naleraq Lights. Teaterstykket er en dramafortælling om Jørgen Brønlunds sidste rejse
i Nordøstgrønland, hvor han som deltager i Danmarks-ekspeditionen 1906-1908,
blev en central figur i en ekspedition, der endte i en dødstragedie. Han blev 29
år gammel.
Alle sæder
i Katuaqs storsal var fyldt. Folk i alle aldre var mødt op
for at opleve teaterforestillingen. Den prisvindende skuespiller Klaus
Geisler har hovedrollen som Jørgen Brønlund - og det var også ham, der fik
idéen til teaterforestillingen.
Hver bevægelse og hvert blik var nøje koreograferet, så Brønlunds historie trådte levende frem for publikum.Foto: Oscar Scott Carl
- For to år
siden flyttede vi til Ilulissat, hvor jeg begyndte at arbejde som turistguide,
fortæller Klaus Geisler til AG.
I starten
nævnte han blot kort Jørgen Brønlund og Danmark-ekspeditionen for turisterne.
Men nysgerrigheden voksede, og han begyndte at fordybe sig i historien. Han
talte med de ældre i alderdomshjemmet og besøgte museer for at få et dybere
indblik i Brønlunds liv og betydning.
- Så fandt jeg
for alvor ud af, hvem han var og hvor bemærkelsesværdig hans historie er,
siger Klaus Geisler.
Derfra tog idéen fart, og nu er forestillingen nået hele
vejen til Katuaqs storsal.
Holdet bag forestillingen (fra venstre): Instruktør og dramaturg Hanne Trap Friis, lyddesigner Anda Otto Schmidt, skuespillerne Kuka Fleischer og Klaus Geisler, scenograf og kostumedesigner Naja Rosing-Asvid, instruktørassistent Najattaajaraq Joelsen samt lysdesigner Naleraq Eugenius.Foto: Oscar Scott Carl
Tilbage i
teatersalen bliver historien levende. Lyset falder blødt over scenen, mens
publikum følger hver bevægelse i stilhed. Brønlunds sidste rejse mærkes i
rummet.
Lysdesignerens
og lyddesignerens arbejde skaber en intens og næsten magisk atmosfære, som får
publikum til straks at træde ind i Grønlands 1900-talsverden.
Kostumerne og
scenografien er med til at skabe et troværdigt billede af tiden og styrker
forestillingens historiske udtryk.
Perfekt duo
Kunstner og
skuespiller Kuka Fleischer spiller kvinden, som holder Brønlund i live, mens
han kæmper alene mod sult og død. Hun fremkalder i stykket minder om eventyr, tab og
kærlighed og giver forestillingen en drømmende og følelsesladet dimension. Og et par fnis undervejs.
Klaus Geisler taler til tider et let gebrokkent
grønlandsk, men med et omfattende manuskript er det forståeligt. Samtidig er
Kuka Fleischers sangstemme ikke poleret eller perfekt, men netop i det
uperfekte ligger forestillingens styrke. Det giver karaktererne menneskelighed
og nærvær.
Jørgen Brønlunds historie bringes til live med skuespillerne Klaus Geisler og Kuka Fleischer i hovedrollerne.Foto: Oscar Scott Carl
Klaus Geisler ønskede at vise, at ingen af os er perfekte, og at vi alle bærer på noget sårbart, som også kan rumme mørke.
- Vi er alle
sammen bare mennesker. Min drøm har været at vise Jørgen Brønlund på godt og
ondt, fortæller Klaus Geisler.
For ham har rollen
som Brønlund en dybere betydning. Under arbejdet med forestillingen mistede han
sin søn, og derfor har han valgt at dedikere sin præstation til ham. Sorgen og
kærligheden har sat sit præg på hans fortolkning og gør rollen både personlig
og rørende.
- Brønlunds mod
og styrke minder om min afdøde søn. Hvor heltemodig han er, og hvor stærk han er. Når vi har vores mod, så
kan vi også være stærke, det betyder meget at vise den, siger han.
Tab og inspiration
Samtidig mærkes
fascinationen hos den næste generation. Blandt publikum sidder en dreng på 12 år,
som længe har været fascineret af Jørgen Brønlund. Han har glædet sig meget til
forestillingen og følger intenst med fra sin plads. Han griner og bliver rørt
af forestillingen, der har sat sig i ham.
Brønlunds sidste rejse berører en ny generation.Foto: Oscar Scott Carl
Efter forestillingen fortæller han
begejstret, at han selv vil begynde at skrive i en notesbog - ligesom Brønlund.
Han vil notere de steder, han besøger i naturen, for eksempel når han er på
rensdyrjagt. For ham lever Brønlunds historie videre som inspiration til at
udforske og værdsætte naturen.
Da lysene
langsomt dæmpes, sidder jeg stille tilbage med en følelse af både tab og
inspiration. Jørgen Brønlunds historie lever videre - i skuespillernes
fortolkning, i de historier vi fortæller, og i de unge som den 12-årige dreng,
der allerede drømmer om at skrive sine egne oplevelser ned. Forestillingen
minder os om, at selv i mørket kan mod og nysgerrighed føre os videre.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.