KAK: GM bliver det store fokus

Grønlands Bold Union har haft vanskeligheder med at gennemføre GM for udendørs fodbold i år, mens futsalholdet fortsat blomstrer. I 2024 vil KAK gennemføre samtlige GM-turneringer, lyder målet.

Nye kunstgræsbaner i Nuuk
Alle GM i udendørs fodbold skal gennemføres i 2024, ingen undtagelse, lyder det fra den nye bestyrelse om målsætninger for 2024.
Offentliggjort

En helt ny bestyrelse i Grønlands Bold Union er ved at afslutte en mildest talt udfordrende år.

KAK har haft svært ved at gennemføre grønlandsmesterskaber i udendørs fodbold, og det erkender den nye formand:

- Den generelle interesse for vores sportsgren har været lidt af en rollercoastertur. Der er ingen tvivl om, hvis man kigger på 2023 og Gm, så er det klar en fremgang for futsal spillerne, da vi har holdt så manger gm´er.

- Omvendt har vi haft en stor udfordring med at tiltrække udendørsspillerne til at komme til GM, det kunne desværre ses blandt andet hos piger og damer, siger formand for KAK, Kenneth Kleist til Sermitsiaq.AG.

Derfor har unionen sat sig for at gennemføre samtlige GM i udendørs fodbold til næste år.

- Blandt målsætningerne er, at vi afholder alle GM i 2024, uden undtagelser. Og at vores klubber og medlemmer får den rådgivning og trænerkurser som de har behov for, siger han.

Ny bestyrelse styrer bolden

Kenneth Kleist er valgt som formand for KAK i oktober. Sammen med den nye bestyrelse er arbejdet med at få Grønlands Bold Union med i et internationalt forbund:

- Vi skal være mere transparente, bl.a. så kommer vi med en årsplan og viser vores nye visioner for offentligheden inden længe. Vores målsætninger er bl.a., at vi sender en fuldgyldig ansøgning til CONCACAF i 2024, gerne på vores nationaldag. Vi er i gang med en lobby arbejdet med det rette instanser, siger han.

Han bedyrer, at bestyrelsen arbejder for, at Grønland for første gang skal være vært for Nordic Cup i december 2024.

Powered by Labrador CMS