Jeg ser op til min storesøster

Tårerne trillede ned, mens et virvar af følelser, som glæde og stolthed strømmede igennem, da dommeren fløjtede af efter to intense halvlege ved finalen til VM-kvalifikationskampe. Journalisten har aften efter aften siddet med sin mobiltelefon og set kampene. Nu var det slut. Vores eget landshold skal til VM, der i år holdes i Danmark, Sverige og Norge fra slutningen af november.

Kvalifikationskampene blev holdt i Nuuk i starten af juni 2023, og det grønlandske kvindelandshold fejede USA, Canada, Mexico og favoritterne Cuba fuldstændig af banen uden at tabe en eneste kamp, med stor opbakning fra tilskuerne. En fantastisk turnering på hjemmebane.

Ivaana Holm er anfører for landsholdet, og glæder sig rigtig meget til sin anden deltagelse i VM.

- Jeg var med første gang i 2010, da ungdomslandsholdet kvalificerede sig til VM for U20 i
Sydkorea. Vi kvalificerede os egentlig ikke til VM da der var kvalifikationskampe i Argentina. Jeg mener vi blev nr. 5. Dem der blev nr. 3, ville ikke med. Heller ikke dem der blev nr. 4. Så det blev os på afbud. Det er noget andet nu, for vi kvalificerede os, siger Ivaana.

Havde I forventet, at I ville få så gode resultater ved kvalifikationskampene?

- Det var målet. Da vi var i Mexico i 2019, blev vi nr. 3. Det var okay. I USA kom vi i finalen, hvilket også var vores mål. Her tabte vi stort, for vi var nok ikke helt parate mentalt.

- Nu var det vores mål at blive nr. 1. Vi ved selvfølgelig aldrig om vi når vores mål, fordi det er svært at vurdere hvilket niveau modstanderen har. Eksempelvis havde vi ikke set et hold fra Canada i flere år. Dem fra Cuba var heller ikke med i USA. Vi havde ellers forventet at Cuba ville være det stærkeste hold, men det blev Canada, forklarer Ivaana.

Læs Ivaanas historie om at blive håndboldspiller som barn, om at få hverdagen til at fungere med træning og familie samt om glæden ved at kvalificere sig til VM i håndbold i Arnanut.