De udvalgte
Herrehåndboldlandsholdet udtaget
Truppen til for-kvalifikationen til De panamerikanske mesterskaber er udtaget
Efter træningssamlinger i Nuuk og i Danmark har landstræner Niels Møller udtaget truppen som i slutningen af februar i Mexico City skal forsøge at kvalificere Grønland til De panamerikanske Mesterskaber.
Der er udtaget 15 spillere
Michael Lukacs
Lars Kjølby
Miilu Rosing
Andreas Lorentzen
Nuka Heilmann
Miki Heilmann
Danny Brandt
Rasmus Larsen
Nuuno Lars Olsen
Eqalunnguaq Kristiansen
Finn Lynge Frederiksen
Aqqaluk Ingemann
Minik Dahl Høegh
Akutaaneq Kreutzmann
Inuk Olsen
Landstræner Niels Møller har udtaget ikke mindre end ni reserver, som kan komme i spil ved afbud og skader. Endnu er det ikke afgjort, om de to GOG-spillere Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann kommer til at deltage, og hvis de gør i hvilket omfang. Landstræner Niels Møller har tidligere til Sermitsiaq.AG sagt, at det bliver der fundet ud af, når det endelige kampprogram for turneringen i Mexico foreligger.
Udover landstræner Niels Møller skal assistenttræner Ingi Olsen og fysioterapeut Berit Duus med til Mexico.
Turneringen i Mexico City spilles fra 25. februar til 1. marts. Ud over Grønland deltager Cuba, Den Dominikanske Republik, Puerto Rico, USA og værtsnationen Mexico. De fire bedst placerede spiller sammen med yderligere seks nationer fra andre for-kvalifikationsturneringer om Det panamerikanske Mesterskab i juni i Montevideo i Uruguay, hvor de tre bedste kvalificerer sig til VM i Qatar i januar 2015.