Sikuaq Trawl-direktør Carl Christensen: De må grine af os grønlændere i Island og på Færøerne

– Selvfølgelig er vi skuffede, da afslaget betyder, at vores trawler vil ligge ved kaj en væsentlig del af 2026. De tildelte kvoter på rejer og makrel er langt fra nok til helårsfiskeri for trawleren.

Det siger Carl Christensen, der er hovedejer og direktør i Sikuaq Trawl A/S til Sermitsiaq.

Som vi skrev den 12. december sidste år har Sikuaq Trawl A/S med trawleren Svend C havde søgt om en havgående torskekvote i Vestgrønland i 2026.

 Den den 19. december modtog selskabet fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Naalakkersuisuts afslag.

 Sikuaq Trawl estimerer, at selskabets trawler kun har fiskeri efter rejer og makrel i cirka otte og en halv måned i 2026. I det scenarie vil der ikke være nogen rejekvote at overføre fra i år til 2027. Samtidig er udsigterne for makrelbestandens fremtid i Nordatlanten særdeles usikre.

 – Derfor ser vi ind i en usikker fremtid, så længe vi kun har rejer og makrel at fiske, siger Carl Christensen.

 100 procent lokalforankret selskab

 Sikuaq Trawl A/S er et 100 procent lokalforankret og økonomisk robust selskab med mange års erfaring.

Carl Christensen fremhæver, at Sikuaq Trawl altid har været blandt de rejeselskaber med de højest opnåede priser på råvarerne og givet de bedste lønninger til mandskaberne. Dermed har selskabet bidraget godt til det grønlandske samfund, siger han.

 De nye aktører 

 Den 18. december fordelte Naalakkersuisut den havgående torskekvote i Vestgrønland for 2026. Kvoten er i alt på 16.000 tons. Kvoten er blevet fordelt mellem otte selskaber, hvoraf fem fik tildelt tildelt kvoter i 2025.

Det fremgår af en oversigt af fordelingen, Sikuaq Trawl har modtaget fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning. Oversigten har Sikuaq Trawl delt med Sermitsiaq.

Selskaberne Arctic Prime Fisheries ApS, M/Tr Claudia, og Tuullik A/S er i år nye i fiskeriet efter havgående torsk i Vestgrønland.

 De gamle kendinge, der igen år får torskekvoter ved Vestgrønland, er Royal Greenland A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Sigguk A/S og Qaleralik A/S.

 Kvoterne på havgående torsk i Østgrønland bliver først fordelt af Naalakkersuisut tidligt 2026, når de bilaterale fiskeriforhandlinger mellem Grønland og Norge er faldet på plads.

 Carl Christensen understreger, at det kun er rimeligt, at fuldt ud grønlandske selskaber som M/tr Claudia og Tuullik A/S, har fået tildelt udenskærs torskekvoter ved Vestgrønland i 2026.

 Sikuaq Trawl A/S er fortørnet

 – Men i Sikuaq Trawl er vi i forbindelse med kvotefordelingen fortørnede over, at Naalakkersuisut tildeler torskekvoter i Vestgrønland til selskaber med stærke udenlandske interesser, siger Carl Christensen.

Her hentyder han specifikt til selskaberne Arctic Prime Fisheries ApS og Arsuk Food ApS. Bestyrelsesformand i Arctic Prime Fisheries ApS er den magtfulde og indflydelsesrige islandske erhvervsmand, Gudmundur Kristjánsson.

 Kristjánsson er største ejer i den store islandske fiskerikoncern Brim hf. Arctic Prime Fisheries ApS er 100 procent ejet af Arctic Prime Coastal ApS, som det islandske selskab, Línuskip ehf ejer en tredjedel af.

 Hentzar Petersen, der bor i Qaqortoq, ejer formelt to tredjedele af Arctic Prime Coastal ApS. Línuskip ehf. er ejet 100 procent af Gudmundur Kristjánsson.

Underskudsgivende Arctic Prime 

Dykker man ned i årsregnskaberne fremgår det, at Arctic Prime Fisheries har haft svært ved at skabe overskud.

 Fra 2014 til 2024 har årsregnskaberne hos Arctic Prime Fisheries ApS vist underskud efter skat otte gange. Sidste år var underskuddet på 12 millioner kroner.

 På koncernniveau viser årsregnskabet 2024 for Arctic Prime Coastal ApS en negativ egenkapital på 228 mio. kr.

Carl Christensen undrer sig over, at Arctic Prime Fisheries ApS med den store kvote af havgående torsk i Østgrønland, som selskabet har fået tildelt i mange år, ikke har været i stand til at tjene penge, da selskabet i de forgangne år overvejende har præsteret underskud.

Carl Christensen siger, at han er overbevist om, at hvis et grønlandsk fiskeriselskab viste samme resultater i Island, så ville der ikke gå lang tid inden det grønlandske selskab var sparket ud af landet.

 Gammel kending i grønlandsk fiskeri

 Den store færøske fiskerikoncern P/F JFK ejer lige under 20 procent af Arsuk Food ApS via selskabet Malik Seafood ApS. Reder og hovedejer i P/F JFK, Hanus Hansen, er en gammel kending i grønlandsk fiskeri.

I 2007 var Hanus Hansen og P/F JFK med til at starte Arctic Prime-selskaberne indtil P/F JFK solgte sine andele til et af Gudmundur Kristjánssons familieforetagender i 2014. Fra 2007 til 2013 præsterede Arctic Prime Fisheries ApS underskud alle årene, bortset fra 2011. Hanus Hansen er bestyrelsesformand i Malik Seafood ApS, der ejer i Arsuk Food ApS.

Arsuk Food ApS har i 2025 fisket med linebåden Arsugaq. Arsugaq blev i 2025 indflaget fra Færøerne, hvor linebåden havde navnet Kvikk.

 I Skibsbladet på Søfartsstyrelsen hjemmeside fremgår, at fartøjets tidligere ejer, P/F Kvikk, har fuldt pant i Arsugaq. P/F Kvikk ejes 100 procent af P/F JFK. Men pantet i fartøjet tyder ifølge Sermitsiaqs oplysninger på, at P/F JFK har mere at skulle sagt i Arsuk Food ApS, end hvad ejerandelen tilsiger.

 Carl Christensen undrer sig over, at Sikuaq Trawl A/S får afslag på torskekvote med fiskerikapaciteten som en begrundelse samtidig med, at Skibsbladet viser, at Arctic Prime Fisheries ApS den 3. december har fået tilladelse til at indflage den store islandske isfisketrawler Helga Maria, som nu har fået navn Ilivileq. Arctic Prime Fisheries ApS har således nu to trawlere Tasermiut og Ilivileq.

 – Jeg forstår godt hvis man i Island og på Færøerne griner af os grønlændere. I stedet for at satse på fuldt ud på lokale selskaber gives nu dyrebare torskekvoter til selskaber med stærke udenlandske interesser. Det er da tragikomisk, siger Carl Christensen.

 Har ikke mistet håbet

 Har du så nu mistet håbet om havgående torskekvote?

 – Nej, slet ikke. I fiskeri skal man altid være optimistisk og tro på tingene. Vi mener, at vi har en god sag. Ønsker man udvikling i Grønlands fiskeri, giver det kun mening, at lokalforankrede selskaber tildeles kvoter, siger Carl Christensen.