Grønlands damelandshold i håndbold klar til Paris og optakt til VM-kvalifikation

17 håndboldspillere er udtaget til testkampe i Paris mod Marokko, USA og Frankrig.

Grønlands damelandshold i håndbold har netop afsluttet endnu en stærk samling og er nu klar til den næste store opgave, skriver TAAK i en pressemeddelelse.
Offentliggjort

Landstræner Jakob Larsen og assistenttræner Kim O. Petersen for Grønlands damelandshold i håndbold har udtaget en trup på 17 spillere, som skal repræsentere Grønland ved tre kommende testkampe i Paris.

Det skriver TAAK i en pressemeddelelse.

Turen til Paris er et vigtigt skridt i forberedelserne frem mod den forestående VM[1]kvalifikation. Med tre kampe på tre dage bliver der brug for alle kræfter og for at opbygge de faste rutiner på og udenfor banen.

I Paris skal de møde Marokko, USA og Frankrigs U19 landshold.

- Mange spillere byder sig rigtig godt til lige nu, og det er med til at hæve niveauet for hele truppen. Vi tager 15 markspillere og 2 målmænd med til Paris. I en hård kampstruktur med tre kampe på kort tid er det afgørende, at vi står sammen som hold og har alle mand klar, siger Jakob Larsen.

Truppen byder på to nye navne i form af Christina V. Lange og Karla de Kam, som begge træder ind for at styrke holdet. Til gengæld må Najaaja L. Heilmann sidde over denne gang på grund af en knæskade. Der er lagt en klar genoptræningsplan for hende, så hun forhåbentlig er klar igen til næste samling i november.

– Det kræver hårdt arbejde hver eneste dag fra alle spillere – uanset om man er udtaget denne gang eller ej. Udtagelsen må ikke blive en sovepude, og arbejdet fortsætter ufortrødent helt frem til juleferien, understreger Jakob Larsen.

Truppen skal være i Paris fra 20. oktober til 23. oktober.

Den udtagne trup til Paris

• Nivi Fly - GSS

• Maja Motzfeldt-Skovgaard - SAK

• Andrea Heilmann - GSS

• Ivalu Bjerge – Ejstrup Hærvejen (DK)

• Tanja Nuunu Kristiansen - GSS

• Ajla Bibi Knudsen Jørgensen - GSS

• Nadia Aia Lundblad - GSS

• Josefine Jakobsgaard Gadgaard – Ejstrup Hærvejen (DK)

• Anja Labansen Heilmann - GSS

• Nuunu Marie Lukassen - GSS

• Ane-Sofiannguaq Frederiksen – Knattspyrnufelagid Vikingur (Island)

• Nukaaka Petrussen Lyberth – Ajax København

• Ivâna Meincke Zeeb - Knattspyrnufelagid Vikingur (Island)

• Aili Paneeraq Pedersen - GSS

• Nivi Jensen Petersen - GSS

• Christina V. Lange - NÛK

• Karla de Kam – NÛK

Powered by Labrador CMS