Island Games

Golfspillerne kan kun overraske

Grønland stiller op med tre golfspillere ved Island Games

Til venstre ses Lars-Karl Johansson, i midten ses Jan Rasmussen, mens Rasmus Ryvold ses til højre
Offentliggjort

På grund af vejret i Nuuk har golfspillerne trænet mest indenfor i simulator.

Derfor har de tre spillere, Jan Rasmussen, Lars-Karl Johansson og Rasmus Ryvold, ikke de store forhåbninger til årets Island Games, der foregår på Jersey.

- Vi er her for at gøre vores bedste. Vi er seedet sidst i holdkampen, og vi er her for at snyde to-tre andre lande i holdkampen, siger Jan Rasmussen til Sermitsiaq.AG.

Det er anden gang, at Grønland deltager i golfturneringen ved det store sportsstævne.

- Vores mål er at være blandt de 50 bedste i den individuelle turnering. Og hovedmålet er ikke at blive allersidst eller næstsidst, siger Jan Rasmussen.

- Golf er en fascinerende sport. Et enkelt slag kan ødelægge en hel runde. Omvendt kan følelsen, når man slår et perfekt slag, slet ikke beskrives, lyder det fra Jan Rasmussen.

Læs her alle artikler om Island Games 2015

Sermitsiaq.AG bringer fredag resultater fra golfturneringen

Powered by Labrador CMS