God deltagelse ved borgermøde om Extreme E

Extreme E og Qeqqata Kommunia holdt et borgermøde om det kommende raceløb med elbiler i Kangerlussuaq. Omkring 60 borgere deltog til borgermødet.

Offentliggjort

Hvad er elbiler? Hvad med affaldshåndtering ved arrangementet? Og må borgere i Kangerlussuaq få lov til at køre i racerbilerne til Extreme E?

De er nogen af de spørgsmål, som borgerne i Kangerlussuaq stillede til eventleder af Extreme E, Kester Wilkinson og Qeqqata Kommunia, da der blev holdt borgermøde i onsdag sidste uge.

Klimaforandringer i fokus

Extreme E racerløbet skal foregå i Kangerlussuaq i dagene 28.-29. august, hvor løbet skal starte i Sandflugtsdalen 20 kilometer øst for Kangerlussuaq.

Extreme E har blandt andet afviklet bilrace i Sahara-ørkenen, og nu er det Grønlands tur.

- Extreme E tager ud til de fjerneste steder af verden, hvor klimaforandringerne ses tydeligst. Extreme E vil ikke bare vise et bilrace i Kangerlussuaq men også fortælle om, hvordan klimaforandringer ændrer Kangerlussuaq og Grønland, samt hvordan det påvirker resten af verdenen, lyder forklaringen på arrangementet.

Milliarder af seere

Extreme E kommer til at sætte Grønland på verdenskortet. For arrangørerne regner med, at bilracet vil tiltrække minimum 75 TV-stationer fra resten af verden, der kan sende fra racet, når Extreme E er i Kangerlussuaq.

- Idéen er ikke, at der skal komme tilskuere til Extreme E’s løb, men at racet og fortællinger om klimaforandringer skal sendes ud til hele verden, lyder det.

Lokal opbakning

For at eventen kan lykkes og sendes på flere TV-stationer, får arrangørerne brug for lokal opbakning. Derfor oplyser Produktion Service Scandinavia, som er blevet udpeget af Extreme E til at finde spots i verden, at der bliver behov for, at de lokale lejer sengepladser og køretøjer op til racet.

Qeqqata Kommunia oplyser, at Extreme E og Production Service Scandinavia kommer tilbage til Kangerlussuaq i dagene 14.-24. juni, for at få de sidste detaljer åp plads. Den tyske stjernekører Timo Schneider skal sammen med Extreme E holdet designe ruten i Sandflugtsdalen.

Powered by Labrador CMS