GIF-formand: Vi står i en uholdbar situation
Coronapandemien har i den grad påvirket sæsonen for de flere af sportsudøvere. Bestyrelsesformand i Grønlands Idrætsforbund Nuka Kleemann vil have turneringer herhjemme, så sportsudøverne kan holde deres motivation.
Som Sermitsiaq.AG skrev lørdag, blev Island Games udskudt i en ubestemt tid på grund af coronavirus.
- Vi er naturligvis ærgerlige over, at turneringen ikke bliver gennemført som planlagt – ikke mindst for udøverne, der har trænet op mod det, men vi forstår baggrunden for beslutningen situationen taget i betragtning, bestyrelsesformand for GIF, Nuka Kleemann.
Situationen er ikke holdbar
Sportsåret er indtil videre langt fra blevet, som man havde forventet, på grund af aflysninger og udskydelser.
- Vi står i en uholdbar situation. De ansvarlige her i landet har fulgt de danske retningslinjer til punkt og prikke omkring retningslinjer og regler om corona, og nu holdes der turneringer og mesterskaber i Danmark, mens der nu stadig er stilstand herhjemme. Jeg er derfor uforstående over, hvorfor der ikke må ske sportsbegivenheder, siger han til Sermitsiaq.AG.
Muligheder opsøges, men...
Formanden for GIF påpeger, at coronasekretariatet er alt for lukket.
- Der søges muligheder hele tiden, hvordan der kan arrangeres turneringer, men det er meget svært for os at kontakte coronasekretariatet. I øjeblikket er der ingen smittede her i Grønland, men vi må intet, og vi får heller ingen svar omkring vores forespørgsler til coronasekreteriatet, og det er skuffende, siger han.
Derfor frygter han, at sportsklubberne kan miste deres medlemmer.
- Vi opfordrer derfor de ansvarlige i landet til at åbne op for, at turneringer internt i landet kan afholdes, og det behøver ikke at være grønlandske mesterskaber men turneringer, hvor forskellige kommuner kan deltage, så længe, der naturligvis ikke er Covid-19 tilfælde i landet, lyder det fra Nuka Kleemann.