Futsal: To nye spillere flytter til Sverige

Både Bastian Rosing og Niels Patrick Jensen skifter til svensk futsal-klub.

Niels Patrick Jensen ser frem til at spille i den bedste svenske futsal-liga.
Offentliggjort

Landsholdspillerne i futsal, 21-årige Bastian Rosing og 20-årige Niels Patrick Jensen, har sagt ja til at spille for det svenske futsal-hold, Örebro Futsal Club, som spiller i den bedste svenske række.

Med tilføjelsen af de to spillere, så er der nu fem grønlandske futsal-spillere, der spiller i Sverige. William Gantzhorn og Niklas Thustrup Johansen spiller for Lidköping United Futsal, mens Malik Hermarij spiller i Eskilstuna.

Udvikling på flere områder

Sermitsiaq.AG har talt med Bastian Rosing og Niels Patrick Jensen forud for deres skifte til Örebro Futsal Club.

- Det er en stor mulighed for mig, hvor jeg kan udvikle mig personligt og på futsal-banen. Her får jeg også mere kamperfaring og vil blive bedre rent taktisk, siger Bastian Rosing, som har vundet de tre seneste futsal-mesterskaber med B-67. I skrivende stund er han i Kroatien sammen med det grønlandske landshold.

Klar til udfordring

Niels Patrick Jensen, der skifter fra Nuuk-holdet Young Guns Futsal, siger, at det er en drengedrøm, der bliver opfyldt i forhold til sit skifte til Sverige.

- Som barn har jeg drømt om at spille i udlandet, og jeg ser frem til at spille i højere niveau. Jeg er spændt på, hvordan det vil være at spille i den svenske liga. Det bliver selvfølgelig udfordrende, men jeg er sikker på, at det vil gavne mig fremadrettet, fremhæver Niels Patrick Jensen.

De to spillere blev rådgivet til at flytte til Sverige af den tidligere landstræner Tekle Ghebrelul, som nu er træner for Lidköping United Futsal. Han vil arbejde for, at flere spillere får muligheden for at spille på højere niveau.

- Hvis de får succes så henter jeg en eller to mere næste år, siger han til Sermitsiaq.AG.

Skal støtte hinanden hjælpe hinanden

I den nærmeste fremtid tager Bastian Rosing og Niels Patrick Jensen til deres nye klubber.

- Jeg er sikker på, at det bliver en stor oplevelse at spille i den bedste svenske række. Og nu vi er mange grønlandske spillere, der nu skal bo der, kan vi støtte og hjælpe hinanden, hvis vi møder modgang, siger Niels Patrick Nielsen.

- Jeg håber på, at flere spillere vil tage muligheden om at skifte til udlandet. Det giver så stor motivation og at det ikke er umuligt at spille i højere niveau, lyder det fra Bastian Rosing, der ærgrer sig over, at hans holdkammerat og ven René Eriksen Petersen ikke skifter med ham til Örebro Futsal Club på grund af forskellige årsager.

Powered by Labrador CMS