Fodbold: Ny landstræner udtager snart sin første bruttotrup

I august har landstræner for herrelandsholdet Morten Rutkjær rejst rundt i forskellige byer her i Grønland for at se og udtage spillere til det kommende landshold

Landstræner Morten Rutkjær var i Grønland sidste måned for at se niveauet af fodboldspillerne. Næste måned udtager han sin første bruttotrup, der skal med til Island Games
Offentliggjort

En 20-mands bruttotrup til næste års Island Games skal udtages af landstræner Morten Rutkjær næste måned.

Det oplyser landstræneren til Sermitsiaq.AG.

I august besøgte han flere klubber og så flere kampe, og han er tilfreds og stolt over det han så i de forskellige byer.

- Jeg oplevede virkelig at det var et fint niveau spillerne havde til trods for aflyst GM. Spillerne gav den gas og mange viste sig flot frem. Lige nu har jeg mange spillere på mit papir og jeg har endnu ikke været på besøg i alle klubber. Til oktober udtager jeg en bruttotrup som skal udgøre grundstammen til den trup på 20 spillere der skal være klar til Island Games. Jeg holder truppen åben da jeg skal rundt i andre klubber og se på spillere, siger Morten Rutkjær.

Ingen fribilletter

Han påpeger, at der er er ingen fribilletter for at være med på landsholdet.

- Jeg skal finde ud af efterfølgende, hvem som er klar til ville yde en indsats, og hvem som holder sig i superform. Det var tydeligt for mig at mange spillere gav den gas, men størstedelen af spillerne manglede kampform og råstyrke til at holde i en hel kamp. Det er klart en af de parametre vi skal skrue er at få spillerne i god fysisk forfatning så vi får løftet Grønlandsk fodbold fremadrettet. Det skal vi gøre sammen med spilleren, klubberne og os i landstrænerteamet, fremhæver han.

Han oplevede 'en utrolig åbenhed fra alle trænere og klubber som var modtage for nye ideer og tiltag.'

- Det gør mig rolig for fremtiden, lyder det fra Morten Rutkjær.

Powered by Labrador CMS