Inuit Ataqatigiit mener, at den nye lejelov bør hænge tættere sammen med sociallovgivningen. Ifølge Ane Hansen kan økonomiske problemer og tab af bolig få alvorlige konsekvenser for børnefamilier – også for familier uden misbrugsproblemer.
Inuit Ataqatigiit ønsker at ændre lovgivningen, så social- og boliglovgivningen hænger bedre sammen, og familier i Grønland ikke risikerer at få fjernet deres børn, fordi de har mistet deres bolig. Billedet her er fra demonstrationen foran Inatsisartut den 18. september i forbindelse med åbningen af efterårssamlingen, hvor demonstranterne opfordrede politikerne til at handle på problematikken omkring tvangsfjernelser af børn med grønlandsk baggrund i Danmark.Foto: Oscar Scott Carl
Ane-Marie PetersenAne-MariePetersenJOURNALIST
Offentliggjort
Naalakkersuisut har fremlagt forslag til en ny Inatsisartutlov om leje af boliger. Formålet er blandt andet at samle og modernisere den gældende lejelovgivning og skabe et mere overskueligt regelsæt på boligområdet.
Men ifølge Ane Hansen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, bør lovforslaget ses i en bredere social sammenhæng.
Annonce
Annonce
Annonce
Naalakkersuisut har fremlagt forslag til en ny Inatsisartutlov om leje af boliger. Formålet er blandt andet at samle og modernisere den gældende lejelovgivning og skabe et mere overskueligt regelsæt på boligområdet.
Men ifølge Ane Hansen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, bør lovforslaget ses i en bredere social sammenhæng.
Hun peger på, at en familie, der kommer bagud med huslejen, kan ende med at miste sin bolig, og at det i nogle tilfælde kan få konsekvenser for børnene.
– Når det handler om familier med børn, synes vi fra Inuit Ataqatigiit, at sociallovgivningen og boliglovgivningen skal være mere sammenhængende.
Frygter konsekvenser for børnene
Annonce
Ane Hansen fremhæver især situationer, hvor familier bliver ramt af økonomiske problemer, uden at der nødvendigvis er tale om misbrug eller omsorgssvigt.
– Når børnefamilier mister deres adresse, kan det ske at deres børn bliver fjernet fra deres forældre, også selvom familierne eller forældrene ikke har problemer med misbrug af alkohol eller hash. Og selvom forældrene ikke omsorgssvigter deres børn, siger hun.
Ifølge Ane Hansen er der derfor behov for at se på, om lovgivningen giver familierne tilstrækkelige muligheder for at få hjælp, før problemerne udvikler sig.
– Vi ønsker, at familierne får bedre muligheder for at få hjælp. Vi ved, at det kan være meget dyrt, når børn bliver anbragt uden for hjemmet. Ikke kun økonomisk, men også følelsesmæssigt.
Hun understreger samtidig, at konsekvenserne for børnene kan være alvorlige.
– Det går ud over børnene, og det kan give traumatiske oplevelser. De kan opleve at blive flyttet fra familie til familie og i værste tilfælde blive anbragt på et børnehjem.
Vil have tidligere hjælp
For Inuit Ataqatigiit handler det om at gribe ind, før en families økonomiske problemer udvikler sig til en situation, hvor de mister deres bolig.
Ane Hansen peger blandt andet på sygdom eller tab af arbejde som eksempler på begivenheder, der pludselig kan ændre en families økonomiske situation.
– En familie kan være velfungerende og succesfuld, men hvis de kommer i en situation, hvor de bliver ramt af sygdom eller andet, kan det føre til, at de får svært ved at få det hele til at hænge sammen.
- I sådanne situationer bør familien kunne få støtte, før problemerne bliver større. I stedet for at blive yderligere overbelastet og få børnene anbragt uden for hjemmet, har familierne brug for støtte.
Antallet af børn, der anbringes uden for hjemmet, er steget siden 2018. Samtidig er udgifterne til anbringelser steget markant. Tallene viser dog ikke, hvorfor børnene bliver anbragt , da anbringelser kan skyldes mange forskellige forhold. Der findes heller ikke i de viste oplysninger om, hvor mange anbringelser der eventuelt hænger sammen med, at familier har mistet deres bolig på grund af huslejerestancer.Kilde: Finanslov for 2026
Boligsikringen bør være mere fleksibel
Et af de konkrete områder, som Inuit Ataqatigiit peger på, er boligsikringen.
I deres ordførerindlæg til forslaget om den nye lejelov skriver Inuit Ataqatigiit, at det er »yderst påtrængende«, at Naalakkersuisut færdiggør arbejdet med boligsikring.
Ane Hansen mener, at ordningen bør være mere fleksibel og tage højde for ændringer i familiers økonomi.
– Vores budskab er blandt andet, at boligsikringen skal opdateres, så den i højere grad svarer til nutidens forhold. Der kan opstå situationer, hvor en familie pludselig bliver ramt af sygdom eller mister sit arbejde, hvor vi tænker, at rammerne for boligsikring kan være mere fleksible.
Ifølge Ane Hansen bør man også overveje, hvordan familier får adgang til hjælpen.
– Vi ved, at når man skal have boligsikring, bliver man nødt til selv at lave en ansøgning til kommunen. Der tænker vi, at man kan være mere fleksibel på det område, så man undgår at blive smidt ud af ens bolig.
Vil hellere hjælpe børnefamilier
For Inuit Ataqatigiit er spørgsmålet imidlertid, om lovgivningen i tilstrækkelig grad tager højde for de sociale konsekvenser af at miste sin bolig.
Ane Hansen understreger, at partiet ikke mener, at alle anbringelser kan undgås.
– Selvfølgelig vil der være nogle tilfælde, hvor det er nødvendigt, at et barn bliver anbragt uden for hjemmet. Det kan vi ikke komme udenom. Men i andre tilfælde bør der findes andre løsninger.
– Vi vil hellere hjælpe børnefamilier og bane vejen for bedre løsninger gennem loven end bare at fjerne børnene fra forældrene, fordi forældrene ikke er i stand til at betale deres husleje, når der ikke er et andet alvorligt grundlag for det.
Hun efterlyser derfor en lovgivning, hvor problemer kan håndteres tidligere.
– Hvis man bliver opmærksom på et problem eller en udfordring, skal der ifølge loven være rammer for, hvordan man kan hjælpe den enkelte familie.
Forslag til Inatsisartutlov om leje af boliger bliver andenbehandlet i Inatsisartut den 21. oktober.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.