Flere medajler til grønlandske skiklubber ved DM
Tre skiklubber fra Grønland har i denne weekend deltaget ved årets DM i alpint skiløb i Norge. Flere skiløbere fra børn til voksne kommer hjem med medaljer.
Skiklubberne NS-84 og Nuuk Ski Club fra Nuuk og SSP Alpin fra Sisimiut har deltaget i DM i alpin på det norske skisportssted ved Trysil.
Grønland kommer hjem med flere første pladser, anden pladser og tredje pladser.
- Vi har endeligt kunnet deltage efter corona. Det er dejligt, at se børnenes begejstring. Vi har i alt 12 deltagere fra vores klub NS-84, hvor otte af deltagerne er børn. Man kan mærke at flere og flere interesserer sig for skiløb i Danmark. Konkurrencen er blevet lidt hårdere, men vi klarer os stadigvæk fint, siger træner, Jens Kristian Berthelsen.
NS-84 kommer hjem med i alt 12 medaljer fra DM i Norge. Hos U8 blev Mala Noahsen nummer 4 både i slalom og i storslalom, mens Norsaq Reimer på 7 år blev nummer et i storslalom og fik anden pladsen i slalom. Nivikka Hansen på 7 år blev nummer et i slalom, mens Qillaq Fleischer Wallbohm blev nummer tre i 12-åriges turnering i storslalom og fik første pladsen i slalom. Inuk Heilmann på 12 år blev nummer et i storslalom og nummer tre i slalom. Aputsiaq Hansen også på 12 år fik tredje pladsen i slalom.
- Børn bliver ekstra motiveret, når de har været til DM. Det udvikler sig hurtigt. I år har forældrene taget med, så der kan være en som kan passe dem, hvis nu nogen skulle blive smittet med corona, siger Jens Kristian Berthelsen fra NS-84, som er glad for resultaterne.
Medaljer til SSP Alpin Sisimiut
SSP Alpin Sisimiut tager også medaljer med hjem. Mona Bourup tager sølv med hjem fra super G og bronze i storslalom. Mens Upanuk Lennert Davidsen fik guld i slalom og Avaruna Lange fik sølv i storslalom.
Derudover har de voksne i NS-84 også fået medaljer. Hos mændende tager Ilasiaq Heilmann guld med hjem i slalom, mens Johan Frederik Lennert blev nummer et i storslalom og i kombination. Hos kvinder fik Charlotte K. Petersen bronze i slalom og i kombination. Nivikkannguaq M. Reimer blev nummer 5 i storslalom og nummer 4 i slalom.
Nuuk Ski Club deltager for første gang
Den nye skiklub i Nuuk har for første gang deltaget i DM. Corona-pandemien har aflyst både GM og DM to år i træk. Det lykkedes endelig for den nye klub, som blev stiftet i 2017 at komme med i DM med i alt 10 skiløbere. Klubben tager også flere medaljer med hjem, men også erfaringer.
Hos junior U18 drenge i disciplin Super G, fik Hans Lynge sølv med tiden 50.65 sekunder. Mens Mathilde Lynge for junior U21 piger fik guld og veteranen for herrerne Jesper Labansen blev nummer et i slalom. I storslalom gik det også godt for den nye klub. Hans Lynge fik bronze i U18 drenge i storslalom og hos piger (U21) blev Kathrine Heilmann nummer et, mens Mathilde Lynge fik anden pladsen. Jesper Labansen fik søv i storslalom.
Deltagerne for Nuuk Ski Club (NSC) er: Kathrine Heilmann på 19 år, Mathilde Lynge, 18 år, Hans L Lynge, 17 år, Cyron Fjordside, Bjarke Føns Jensen og Else Heilmann, der alle er 14 år, samt Aviaq Nielsen, Bella Nielsen og Qupanuk Labansen på 13 år.