Et nyt fødselsforberedende træningsforløb klæder kvinder på med både krop og viden
Med flyvende tennisbolde, smil på læben og en kombination af træning og viden, får gravide kvinder både styrke og selvtillid til fødslens store øjeblik.
Gravide kvinder samles hos Nuuk Osteopati og Fysioterapi til fødselsforberedelse i bevægelse.Foto: Oscar Scott Carl
Jeg træder ind i lokalet hos Nuuk
Osteopati og Fysioterapi og bliver mødt af synet af træningsmåtter spredt ud
over gulvet som en slags blød landingsbane. Rundt omkring står kvinder med
maver i alle størrelser. Nogle er diskrete buer under stramme trøjer, andre
fylder rummet med tyngde og liv. Smilene sidder løst, småsnakken er allerede i
gang. Måske handler den om graviditetsuger, måske om søvn – eller om hvilken
vikle der angiveligt er uundværlig, når baby melder sin ankomst.
Klar, parat, gravid – og i gode hænder
Jeg træder ind i lokalet hos Nuuk
Osteopati og Fysioterapi og bliver mødt af synet af træningsmåtter spredt ud
over gulvet som en slags blød landingsbane. Rundt omkring står kvinder med
maver i alle størrelser. Nogle er diskrete buer under stramme trøjer, andre
fylder rummet med tyngde og liv. Smilene sidder løst, småsnakken er allerede i
gang. Måske handler den om graviditetsuger, måske om søvn – eller om hvilken
vikle der angiveligt er uundværlig, når baby melder sin ankomst.
Annonce
Klar, parat, gravid – og i gode hænder
Døren
går op, og ind træder Natasja. Samtalerne dør ud næsten øjeblikkeligt, og
blikkene samler sig om hende. Der er noget ved måden, hun træder ind på, som
får rummet til at falde på plads – som om alle pludselig er klar over, hvorfor
de er her. Jeg er gravid i uge 23 og venter mit andet barn. Mit bækken knager
allerede som et gammelt trægulv, særligt efter hverdage med en tumling
derhjemme, som tilsyneladende aldrig har hørt om begrebet ergonomi. Derfor har
jeg besluttet mig for at gøre noget, der forhåbentlig er godt for både krop og
kommende fødsel. Jeg er her for at teste et nyoprettet fødselsforberedende
træningsforløb, skabt af gyn-obs fysioterapeut Natasja Hagemann.
HVAD ER EN GYN-OBS FYSIOTERAPEUT?
En gynækologisk-obstetrisk fysioterapeut (ofte kaldet gyn-obs
fysioterapeut) er specialuddannet i at behandle bækken og underliv, herunder
graviditetsrelaterede bækkensmerter og gener i bækkenbunden både før, under og
efter graviditet og fødsel.
- Dansk Selskab for Fysioterapi
Når teori møder praksis
Forløbet viser
sig hurtigt ikke bare at være træning i klassisk forstand. Her er ingen, der
bliver sendt direkte i planken uden forklaring. Hver session begynder med
omkring 20 minutters teori, hvor hovedet bliver klædt på, inden kroppen tager
over i de efterfølgende 50 minutters træning. Det føles som en befriende
kombination – som om der endelig er nogen, der har tænkt, at gravide både har
brug for både viden og sved på panden.
- For mig handler det om at klæde kvinderne på med viden om kroppen og give dem
teknikker, de har mærket og øvet, så de ikke står tomhændede, når fødslen går i
gang, fortæller Natasja mig efterfølgende.
Det er Natasja selv, der har sammensat forløbet fra bunden. Hun har udvalgt
otte tematikker, som udgør det teoretiske fundament, og hun guider os kvinder
igennem alt fra vejrtrækning og hormonernes lunefulde indflydelse til
smerteforståelse og bevægelse – både før og under fødslen. Det er den slags
viden, der får en fødsel til at virke en anelse mindre mystisk og en smule mere
håndterbar.
Balloner, babyer og bækken-lektioner
Gyn-obs fysioterapeut Natasja Hagemann guider kvinderne gennem teori og praksis, så de er klædt på til fødslen.Foto: Oscar Scott Carl
Jeg joiner
forløbet ved femte gang ud af otte og lander direkte midt i dagens tema: Den
aktive fødende. Fokus er på bevægelse – før og under fødslen. Vi starter med
teorien, og Natasja er som altid forberedt til fingerspidserne. Hun har et
bækken med sig, som hurtigt bliver centrum for opmærksomheden, og en ballon med
en tennisbold indeni. Ballonen er livmoderen, tennisbolden er babyen, og
ballonens hals får lov at vise, hvordan livmoderhalsen både forkortes og
udvider sig.
Jeg følger fascineret med. Selvom jeg har prøvet det før, mister
fødslen aldrig sin evne til at overraske mig. Det er et af de mirakler, der
bliver ved med at imponere, og jeg vil for evigt være blæst bagover af kvinders
styrke. Og så sker det. Tennisbolden bliver sendt af sted gennem lokalet som en
nyfødt med raketfart. Vi griner, nogle af kvinderne går spontant i dækning, og
et kort øjeblik er rummet fyldt med både latter og lettelse. Det er lærerigt,
det er lidt skørt – og det føles præcis, som fødselsforberedelse bør føles.
En ballon som livmoder og en tennisbold som baby viser, hvordan fødslen foregår.Foto: Oscar Scott Carl
De lange, gode minutter
Efter
en klassisk omgang “Er der nogen spørgsmål?” er det tid til at bevæge sig. Det
føles tiltrængt. Kroppene vågner, vi finder os til rette på måtterne, og
begynder at bevæge os efter Natasjas rolige, men bestemte anvisninger.
Ud af
højtaleren flyder Big Mountains “Baby, I Love Your Way”. Natasja påstår, at
musikvalget er helt tilfældigt, men timingen er næsten for perfekt. Stemningen
letter, bevægelserne bliver blødere, og jeg kan ikke lade være med at synge med
på “every day, yeah-eeh-yeah” – lavt nok til ikke at forstyrre, men højt nok
til at føle mig helt rigtigt tilpas.
Efter en blød start bliver intensiteten
skruet op, og jeg kan mærke varmen blusse op i kinderne. Heldigvis opdager jeg,
at det ikke kun er mig – min sidemakker Barbara ser præcis lige så varm ud.
Barbara Østergaard, jurist i Selvstyret og førstegangsgravid i uge 33, har tydeligt
sin plads i lokalet som humørspreder. Da Natasja skruer op for intervallerne
med skiftevis træning og pause, bryder Barbara den kollektive prusten med
kommentaren:
- To minutter? Det må være længere end almindelige to minutter!, lyder det
muntert fra Barbara.
Vi bryder alle ud i grin, nikker anerkendende og fortsætter med at pruste
videre – denne gang med et sæt to kilos håndvægte i hænderne.
Jeg kan ikke lade være med at smile over Barbara, der med sit humør og grin får alle til at slappe af.Foto: Oscar Scott Carl
- Vi arbejder meget i intervaller under træningen, fordi det minder om, hvordan
en fødsel faktisk foregår. Pulsen ryger op, man arbejder intenst, og så ned
igen for at nulstille, få styr på vejrtrækningen og hente ny energi, inden vi
kan give den gas igen, forklarer Natasja.
Et kvindefællesskab i bevægelse
Jeg løfter håndvægtene og mærker styrken vokse i hver gentagelse.Foto: Oscar Scott Carl
Efter at have squattet, prustet og bokset luften tynd, er det tid
til afspænding. Vi lægger os på måtterne, og jeg vælger at ligge på siden for
at aflaste bækkenet mest muligt. Efter nogle rolige minutter med dybe
vejrtrækninger vender vi tilbage til overfladen. Træningen er slut, og tilbage
sidder vi – lidt blødere i kroppen, men på en måde også samlet i et stille
fællesskab.
Barbara fortæller mig, at netop det fællesskab er noget af det, der har gjort
de fem tirsdage sammen særligt betydningsfulde for hende.
- Det er et super sårbart stadie i livet, med masser af tvivl, og alle vil
gerne gøre deres bedste. At kunne dele både sårbarhed og styrke i et
kvindefællesskab er ret stærkt, forklarer hun.
Jeg mærker tyngden i hendes ord, og mens vi alle tager overtøjet på, mærker jeg
også et lille stik af ærgrelse over, at jeg ikke skal møde kvinderne igen næste
tirsdag til endnu en omgang sved, grin og – ja – tennisbolde. Heldigvis er
forløbet ikke en engangsforestilling. Næste hold starter 23. marts, og Natasja
forsikrer, at der stadig er pladser for dem, der har lyst til at gøre noget
godt for både krop og sjæl, mens de venter på baby. For mig har
disse timer ikke kun været træning, men et lille pusterum i hverdagen, et sted
hvor både krop og sind kan finde ro og styrke til at møde det, der kommer. Og jeg
går herfra med en følelse af, at vi som kvinder aldrig er alene i denne rejse –
vi er stærkere sammen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.