Biathlon: Ukaleq Slettemark slog verdensmester
Ukaleq Slettemark har taget stort skridt mod de verdens bedste skiskyttere. Hun blev nemlig nummer 10 ved et stærkt besat løb i Norge.
18-årige Ukaleq Slettemark blev verdensmester i skiskydning i juniorrækken tilbage i januar. Hun løb i seniorrækken i går, søndag, og blev nummer 10, blot 56 sekunder efter den 32-årige russiske vinder Irina Starykh.
Perfekt skydning
- Jeg er virkelig overrasket over resultatet. Men alt var perfekt. Min skydning var super. Og jeg følte mig stærk på løjpen. På forhånd havde jeg et lille håb om at komme ind blandt de 30 bedste, men top10 havde jeg ikke engang tænkt på. Det er ret vildt at jeg har slået meritterede senior løbere fra de store nationer. Jeg har trænet rigtig godt, faktisk helt siden sidste sæson tog slut, og det ser ud til at give fremgang, siger Ukaleq Slettemark i pressemeddelelsen.
Den norske landsholdsløber og verdensmester Synnøve Solemdal var med til løbet, men Ukaleq Slettemark har ikke fået et pres fra hende. Verdensmesteren var langsommere end Ukaleq Slettemark med 15 sekunder.
- Resultatet vækker stor opsigt i biathlon miljøet, det er ikke hver dag en 18-åring hævder sig i toppen blandt seniorerne, og slet ikke når de kommer fra en af skiskydningens miniput nationer, fremhæver formanden for biathlonforbundet Øystein Slettemark.
VM til næste år
Der er også to andre løb i IBU Senior Cup som forgik den 28 og 30 november. Her fik Ukaleq Slettemark en 37. og 16. plads i de første to kampdage.
Ukaleq Slettemark holder nu en træningsperiode frem til hun skal deltage i IBU junior Cup (U-22) i Slovenien i midten af december. Sæsonens store mål er Junior VM i slutningen af januar hvor hun stadig løber i U-20 klassen.