B-67 og G-44 tørner sammen i finalen

Det Bliver Nuuk mod Qeqertarsuaq, når GM i herrefodbold sluttes af med finale i dag tirsdag. Begge hold har overbevisende sikret sig plads i finalen tidligere på ugen, og nu skal det store slag stå.

Bliver det B-67 fra Nuuk eller G-44 fra Qeqertarsuaq, der rejser fra Qaqortoq med guldmedaljer om halsen. Holdene tørner sammen i dag klokken 17.00 til finalen. Her et foto fra deres første kamp mod hinanden den 10. august hvor G-44 vandt med 3-2.
Offentliggjort

Som en gentagelse af første kampdag, så slutter GM i herrefodbold med en kamp mellem G-44 og B-67. kampen mellem G-44 og B-67 den første dag i GM har hidtil været den mest tætte og spændende under hele GM.

Kampen endte med 3-2 til G-44 fra Qeqertarsuaq. Nu skal holdene mødes igen. Denne gang til finalen i grønlandsmesterskaberne i dag tirsdag klokken 17.00 på Qaqortoqs fodboldbane.

Qeqertarsuaq-holdet G-44 er et sammensat hold med primært yngre spillere, hvor de to yngste fylder 14 år i år. Nukannguaq Zeeb har dermed et hold med de yngste spillere.

- Ved at komme med så unge spillere viser vi andre hold, at yngre generationer også kan være med. Hvis vi vil udvikle landsholdet, så skal vi engagere vores yngre spillere så tidligt som muligt og have tro på, at de kan klare presset, siger cheftræner i G-44, Nukannguaq Zeeb.

Fire vundne kampe hver

Både B-67 fra Nuuk og G-44 fra Qeqertarsuaq har vundet i alt fire kampe. B-67 har tabt en kamp mod G-44, mens G-44 endte med en uafgjort kamp mod K-33 fra Qaqortoq.

B-67’s cheftræner Christian Bohmann Knudsen har taget en trup af både yngre og ældre mænd, der har en bred vifte af tekniske og taktiske kunnen.

- Vi var selvfølgelig skuffet efter den første kamp (mod G-44). Men vi lod os ikke slå ud af det, og vi var fast besluttet på at vinde resten af turneringen. I dag har vi en mulighed for en revanche og vise, at resultatet af den første kamp var en enkelt tilfælde, siger cheftræner i B-67, Christian Bohmann Knudsen til Sermitsiaq.AG.

Nukannguaq Zeeb fortæller, at det ikke altid er nemt at finde fodboldspillere, når man er træner i en mindre by som Qeqertarsuaq. Alligevel er han meget stolt over sit hold, der har ydet deres bedste under turneringen.

Lad det bedste hold vinde

- Det er et kæmpe pres for holdet at skulle spille seks kampe på seks dage uden pauser. Jeg kan se, at de giver deres bedste hver gang, og det er jeg virkelig stolt over. Der er meget potentiale i unge fodboldspillere, det har vi bevist, siger han.

Christian Bohmann Knudsen er klar til at give den en skalle og til revanche mod G-44 til finalen, der fløjtes i gang klokken 17.00 i dag.

- Vi vil bevise, at vi er det bedste hold i Grønland. Vores mål er selvfølgelig, at vi vinder kampen, siger han.

G-44-træneren er mere ydmyg, men understreger at det bedst forberedte hold kan vinde i dag.

5. plads kampen afvikles fra klokken 13.00, hvor det bliver N-45 fra Paamiut mod E-54 fra Tasiusaq, mens bronzekampen mellem Nuuk-holdet IT-79 og hjemmeholdet K-33, fløjtes i gang klokken 15.00 efter planen.

Powered by Labrador CMS