Arctic Winter Games

Alle AWG2016 ambassadører er nu udpeget

Et mangfoldigt Arctic Winter Games 2016 ambassadørkorps er nu fuldtallig og har til opgave at sprede budskabet og støtte op om værtskabet for AWG2016

AWG2016 ambassadører Ane Berthelsen, Nuuk, Tonny Fisker, Ilulissat, Kimmernaq Kjeldsen, Nuuk, og Niviaq Chemnitz Berthelsen

- Vi har valgt et bredt korps, som er repræsentanter for forskellige steder og interesser. Det som ambassadørerne har til fælles er, at de har gjort dig bemærket indenfor sport, kultur eller frivillighed, som er grundstenene i Arctic Winter Games. Vi lægger også vægt på at de kan være med til at sprede glæden ved AWG2016. Vi er utrolig glade for, at ambassadørerne har sagt ja til at løfte projektet, og det værdsætter vi meget, udtaler direktør for AWG2016 Maliina Abelsen i en pressemeddelelse.

Læs: Nu starter kurserne for AWG frivllige

Ambassadørerne
Fra april 2014 og frem til december 2015 er der blevet udpeget i alt ti ambassadører for AWG2016. De første, der blev udpeget er sangerinden Kimmernaq Kjeldsen og badmintonspilleren Frederik Elsner.

Til One Year To Go event’et den 6. marts 2015 blev yderligere tre udpeget, som er Arctic Sport udøver Tonny Fisker, fodboldspiller Nivi Mathiassen og tidligere direktør for AWG 2002 i Iqaluit, Victor Tootoo.

Læs: Efter Sisimiut Winter Games: Fem får grønt lys til AWG

I efteråret 2015 blev langrendsløber Niviaq Chemnitz Berthelsen udpeget sammen med mangeårige N.A.I.P.-aktør Ane Berthelsen og Bolethe Stenskov, som både har været Tae Kwon Do og Arctic Sport udøver.

Kulturpersonlighed i Iqaluit Laakkuluk Williamson Bathory blev udpeget som den sidste i Iqaluit. Den allersidste ambassadør, der er blevet udpeget er ildsjælen fra Sisimiut, Laarseeraq Skifte, oplyser AWG2016.

Læs: Rotary Nuuk skal igen være samlingsted under AWG

Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS