Gå til hovedindhold

SIK om finanslovsaftale: Positive elementer men mangler konkrete planer

Forbundsformand mangler at se, hvor der vil findes nye indtægter til landskassen

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Naleraq, Atassut og løsgængeren Knud Mathiassen skrev sidste uge under på finanslovsaftalen for 2024. I aftalen er der især fokus på sundhedsvæsenet, som der er afsat 114,5 millioner kroner ekstra til.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Der er positive takter i aftalen, mener forbundsformand i SIK, Jess G. Berthelsen, som dog har svært ved at se, hvordan hans medlemmers købekraft og levevilkår bliver forbedret i finanslovsaftalen for 2024.

- Vi skal undgå, at flere flytter fra landet, og det mangler jeg at se en løsning på. Det sker kun ved, at indtægterne øges i Grønland, og jeg kan ikke se, hvordan vores medlemmers købekraft forbedres i aftalen, siger forbundsformanden.

Boliger i Qaanaaq

Der er i finansloven fokus på at forstærke indsatsen med boligbyggerier i mindre bosteder med flere ungdomsboliger i byer og bygder, og anden fase med lejeboliger i Upernavik, Uummannaq og Qaanaaq.

I sidstnævnte er der besluttet at bygge to nye lejeboliger. Det er som udgangspunkt positivt – men slet ikke ambitiøst nok, mener formanden.

- Jeg har været i Qaanaaq flere gange i løbet af de sidste par år, og den er helt gal i forhold til boliger, der mere eller mindre er klar til at blive skrottet. Så positivt, at man vil bygge nye lejeboliger, men to, som der lagt op til i finanslovsaftalen, er jo slet, slet ikke nok.

Hver femte borger i Qaanaaq er ifølge en opgørelse af Avannaata Kommunias fra 2019 på venteliste til en bolig. De kommunale tilsynsrapporter viser, at to ud af fem af de kommunale lejemål i Qaanaaq har en levetid på under ti år, mens en ud af fem lejemål har en levetid på under fem år.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER