Wangenheim om kontroversiel ordning: Det er slet ikke hensigten at etablere et nyt fødestedskriterie

Fra 1. september begynder den nye stafetordning mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og de danske regioner, som skal sikre mere stabil arbejdskraft på landets sygehuse.

Det bliver primært sygeplejersker, men også psykiatere, radiologer og gynækologer.

Men selvom der er behov for flere hænder i sundhedsvæsenet, har ordningen mødt kritik og bekymringer om, hvorvidt det danske personale kommer til at have bedre vilkår end de lokalt ansatte.

Forperson for sygeplejerskernes fagforening i Grønland, Peqqissaasut Kattuffiat, har udtrykt bekymring for, at det vil føre til en følelse af uretfærdighed i hverdagen. En bekymring naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), godt kan forstå.

- Jeg genkender den og anerkender den til fulde, men virkeligheden er, at den allerede har eksisteret i mange år. Vi har været nødt til at købe dyre vikarbureau-løsninger, hvor vi jo så også har betalt for deres boliger, og de har fået op til tre gange mere i løn i forhold til de faste lokale medarbejdere.

- Så den her stafettaftale skal ses i lyset af, at det politiske mandat i hvert fald har været princippet om lige løn for lige arbejde, siger hun.

LÆS OGSÅ

PK-forperson om vilkårene for stafetsygeplejersker: Jeg har to bekymringer

Stafetsygeplejerskerne vil blive ansat på grønlandsk overenskomst. De vil dog ikke modtage fastholdelsestillæg eller årsbonusser. I stedet får de en stafetbonus fra den danske stat, som består i, at der ud over løn og pension indbetales 15 procent af den faste løn til pension, som de kan vælge at få udbetalt som et engangstillæg ved endt ophold. Regionerne stiller også fri bolig til rådighed.

De vilkår er forhandlet på plads i Danmark, og Naalakkersuisut har ikke været indblandet. 

Et nyt fødestedskriterie? 

Et kritikpunkt, som blandt andet har figureret på de sociale medier, siden stafetordningen blev annonceret i maj, er, at det for nogle leder tankerne tilbage på fødestedskriteriet.

Fødestedskriteriet blev indført i 1964 og betød, at tilkaldte medarbejdere fik en betydeligt højere løn, frie rejser til hjemlandet og særlige pensionsforhold. 

Og det ærgrer Anna Wangenheim, at nogle drager de paralleller.

- Jeg har intet imod, at folk har holdninger til ordningen og kritiserer den, men det skal også være baseret på fakta. Og jeg har været lidt ærgerlig over, at man har fået indtryk af, at vi etablerer eller opretter et nyt fødestedskriterie, fordi det er slet ikke hensigten, siger hun.

I forhold til de dyre vikarbureausygeplejersker kommer stafetordningspersonalet til at være ansat under mere lige vilkår. Og udgifter til bolig bliver afholdt af de danske regioner.

- Jeg tror egentlig, at det, at vi får flyttet nogle af udgifterne fra Grønland til Danmark, og at Danmark så har haft aktier i fortællingen, har skabt en intern utilfredshed og en misforståelse i forhold til, at man får indtryk af, at stafetordningspersonalet får langt bedre vilkår i forhold til den faste grønlandske medarbejderstab.

- Men vi lægger vægt på fra Naalakkersuisuts side, at de bliver ansat på de samme overenskomstmæssige vilkår som den lokale faste medarbejder får. For at netop at skabe den her mere lighed i ansættelsesgrundlaget, siger Anna Wangenheim.

Investeringer i udvikling 

Det koster selvstyret mange millioner om året at ansætte vikarbureausygeplejersker.

Men forhåbningen er, at man med stafetordningen vil få mindre brug for vikarbureau-løsningen. Det vil spare penge både på lønudbetalinger og boligudgifter.

LÆS OGSÅ

Sundhedsråd udgiver første rapport: Udgifter til vikarer tredoblet på fem år

- Vi får frigjort nogle økonomiske ressourcer, som gør, at vi kan investere dem i bedre patientsikkerhed og bedre fastholdelsestiltag. Vi får jo ganske enkelt bedre rammer for udvikling, siger Anna Wanhenheim.

Og der er flere langsigtede planer i værk for at forbedre sundhedsvæsenet. Blandt andet et universitetshospital, mulighed for en merituddannelse for sundhedsassistenter til at blive sygeplejersker og etableringen af et praksishus gennem en millionbevilling fra A.P. Møller Fonden.

- Så nu handler det om, at vi får implementeret nogle gode, langsigtede og stabile projekter, der selvfølgelig også skal gå hånd i hanke med den lokale medarbejderkapacitet, fordi det er jo dem, der stadigvæk udgør rygraden i vores sundhedsvæsen, og det er jo stadigvæk dem, der skal drage størst nytte af de her fastholdelsestiltag.

- Så stafettaftalen kan ikke stå alene, men vi har brug for nogle akutte løsninger for at sætte de langsigtede strategier i gang, siger naalakkersuisoq for sundhed.

Stafetordningen vil løbende blive evalueret for at se, om der skal foretages ændringer.