Voldsom hændelse i Nuuk: Person er i politiets varetægt

En person skal ifølge vagtchefen fremstilles i grundlovsforhør efter en voldsom hændelse lørdag. Flere kilder oplyser, at der var meget blod på stedet og at politiet var massivt til stede.

Ifølge flere kilder, som Sermitsiaq.AG har været i kontakt med, har politiet anholdt en mand efter en voldsom hændelse i et privat hjem i Nuuk-bydelen Nuussuaq lørdag eftermiddag omkring klokken 18.00.

Vidner fortæller om blod på stedet og stort politiopbud lørdag.

Grønlands Politi kan ikke oplyse om de nærmere omstændigheder.

Vagtchefen i Grønlands Politi bekræfter dog, at en person er i politiets varetægt og at vedkommende skal fremstilles i grundlovsforhør søndag. Grønlands Politi bekræfter samtidig, at de efterforsker en "voldsom hændelse".

Powered by Labrador CMS