"Vigtigst af alt": Der skal ikke hentes penge fra borgerne

Grønland er i en økonomisk vanskelig og sårbar periode. Der er ikke meget råderum, men ikke desto mindre har forligspartierne, som samtidigt er koalitionspartier kunnet finde hinanden i "sammen om ansvaret i en ny økonomisk situation", i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2026.

Samtlige partier bag forliget gør opmærksom på, at hele finanslovsaftalen er et vigtig arbejdsredskab til at styrke landets økonomi. Men Sermitsiaq har bedt partiernes repræsentanter nævne op til tre punkter, som de mener har størst prioritet hos dem:

IA: Vigtigt at vi ikke rammer borgerne med finansloven

Finansordfører hos Inuit Ataqatigiit, Mariane Paviasen Jensen mener, det er afgørende, at der ikke bliver hentet penge hos borgerne:

- For det første er det afgørende vigtigt for os, at der ikke igennem skatter og afgifter bliver hentet penge. 

- For det andet er det også vigtigt for os at få afklaret, hvordan vi bedst kan sikre, at pengene ikke fosser ud af landet, samtidigt med at vi arbejder målrettet på at udvide indtægtsmulighederne. Det gælder om at gøre vores økonomiske råderum større. 

- For det tredje er det bydende nødvendigt, at vi arbejder målrettet for at mindske anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet, for som et samfund bruger vi virkelig mange penge, når børnene bliver fjernet fra deres hjem. Det er et vigtigt arbejde, for ved at fremme sunde familier i trivsel, vil vi også sikre et solidt fundament for landets fremtid.

Atassut: Turismen skal bidrage mere til samfundsøkonomien 

Atassuts formand og finansordfører, Aqqalu C. Jerimiassen, går konkret til ønsket, om at turismen skal være et af de bærende elementer i landets økonomi:

- For det første skal turismen være med til at løfte vores økonomiske udvikling. Vi skal ikke tøve med at opkræve rigtige priser, eksempelvis når det gælder priser for krydstogtsturismen og overnatningsafgifter.

- For det andet er vi godt tilfredse med, at vi i aftalen har indarbejdet målet om at hjemtage fødevareområdet. Det er godt, at vi nu har konkrete planer, der skal realisere målet.

Siumut: Vigtig skridt for statsdannelsesarbejdet

Siumuts finansordfører Erik Jensen er godt tilfreds med, at parterne i koalitionsaftalen har rettet fokus på processen omkring landets statsdannelse:

- For det første er vi i Siumut godt tilfredse med, at vi igennem finanslovsaftalen er blevet enige om at arbejde med hjemtagelser af de ansvarsområder, som stadig er under staten.

- For det andet er vi godt tilfredse med, at vi igennem finanslovsaftalen har sat os for mål til at forbedre forholdene for det kystnære fiskeri.

- For det tredje er det også vigtigt for os, at vi har sat os som mål at arbejde målrettet med forholdene for bygderne og yderdistrikterne, og at der nu eksempelvis igangsættes undersøgelser af prisdannelser og fragtforhold, som skal munde ud i konkrete handlinger, som igen skal gøre det nemmere og billigere at leve overalt i landet.

Men Jensen kan ikke holde igen med den fjerde som er vigtig for partiet, nemlig arbejdet med den kommunale struktur samt udligningsordningen kommunerne imellem.

Demokraatit: Vores fælles vilje giver gode muligheder for økonomisk vækst

Demokraatits finansordfører, Jørgen Rosbach, understreger, at det overordnet set er godt, at partierne til trods for forskelligheder har formået at samles om denne finanslovsforlig, og at det har været kompromisernes kunst at give og tage for at nå frem til forliget, men når det er sagt, nævner han tre ting som partiet finder vigtigt:

- For det første, at vi vil bestræbe os på at udvide landets indtægtsgrundlag. Vi har eksempelvis fremhævet mulighed for at få etableret en datacenter i landet. Hvis det kan lykkes, er vi sikre på, at det vil skabe nye arbejdspladser og dermed nye skatteindtægter.

- For det andet, så er det bydende nødvendigt at sætte fokus på vores uddannelse og uddannelsesniveau. Vores menneskelige ressourcer er vejen til en sund og stabil økonomi. Jeg er selv uddannet indenfor IT-området og håber at netop IT-området og udvikling af vores lands potentiale som et land, der kan lægge jord til datacentre vil være med til at løfte vores økonomi. Vi er så småt i gang, IT er i folkeskolen, der er Kivitsisa-projekt og forskellige undervisningsforløb med iPads som redskab.

- For det tredje er det vigtigt for os, at borgene ikke skal gives økonomiske byrder.

Múte: Vi kommer til at mærke økonomiske udfordringer de kommende 10-15 år

Hovedarkitekten til finanslovsforliget, naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA), lægger ikke skjul på, at de kommende ti år bliver en økonomisk udfordring, da samfundet, ud over den verdensomspændte inflation, også oplever store ændringer i demografien:

- Vi har nu en plan for, hvordan vi skal stabilisere vores fælles økonomi. Det skal vi igennem uddannelsestiltag, erhvervstiltag og arbejdsmarkedstiltag. Samtidigt skal vi smidiggøre det offentlige, forbedre det offentliges service, og alt det skal munde ud i at vi skal gøre det billigere at drive offentlig service for befolkningen.

- Vi skal søge nye indtægtsfremmende tiltag, der skal øge og stabilisere vores selvbærende økonomi, såvel som enkelte borgere og som et samfund.

Landskassens likviditet er blevet udfordret igennem den seneste tid, skal aftalen sikre, at den økonomiske nedgang bliver bremset?

- Ved aftalen tager vi de første skridt, men vi har stadig store udfordringer, og jeg skal ærligt sige, at vi kan forvente udfordringer de kommende 10-15 år. Vel at mærke hvis vi fortsætter som vi plejer. 

- Det er derfor bydende nødvendigt, at vi ændrer vores adfærd, og det fordrer igen til, at vi udviser ansvarlig deltagelse og handling, og det er det, vi igennem aftalen har sikret. De næste skridt vil blive taget løbende, når vi behandler finanslovene fremover. Det er vigtigt, at vi tager ansvar for dels med det formål at forbedre vores aktuelle forhold, men ikke mindst for at sikre fremtidige generationer et godt og stabilt økonomisk grundlag, som de kan overtage fra os.

Aktieselskaber skal ses efter i sømmene

En af de grunde til at landskassen fra at være en stabil og velpolstret kasse til at blive sårbar og næsten tom kasse skete i forbindelse med landskassens regnskab for 2024, begrundes blandt andet med at flere af de store selvstyreejede selskaber ikke har leveret det forventede overskudsbetaling. Skal der ske noget med selskaberne?

- Vi skal se på, hvordan vi kan få styrket vores selskaber. Det er nødvendigt, for alene de kommende fire år må vi forvente at tilførslen til landskassen bliver omkring 460 millioner kroner mindre. 

- Det må vi gøre noget ved for at undgå, og derfor er det nødvendigt at vi evaluerer vores ejerskabspolitik, men samtidigt skal vi kræve at driften af selskaberne skal være god og ansvarlig, men ikke mindre skal vi med henvisning til vores mål om stærke, solide selskaber også se på, hvordan vi kan sammenlægge nogle af selskaberne, og dermed forhåbentligt opnå stordriftsfordele.

Vi skal undgå lån

Til slut, er der planer om at låne penge for at styrke landskassen?

- Som naalakkersuisoq for finanser mener jeg, at muligheden for at optage lån skal være det absolut sidste skridt, når alle andre muligheder er udtømt. Det vi igennem aftalen nu har sikret er, at vi kan lave en finanslov i balance,  og det er det første skridt. 

- Vi har nu et godt grundlag for at konsolidere landskassen, og vi har stadig handlemuligheder, så vi kommer længere væk fra et eventuelt behov for lån til landskassen, slutter Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA).