Vi har ændret indkøbs-adfærd

Klokken 10.00 var det igen muligt at købe øl, vin og alkohol. Og det kunne mærkes på salget, oplyser Brugseni, der her i coronakrisen har oplevet et helt andet og uforudsigeligt indkøbsmønster hos kunderne.

Offentliggjort

Alkoholforbuddet udløb klokken 10.00 i dag onsdag, og det har udløst et langt større salg.

- Der er ingen tvivl om, at der er ekstra opmærksomhed omkring vor øl- og vinafdeling, oplyser marketing- og kommunikationschef Benny R. Otte, Brugseni, til Sermitsiaq.AG, efter de første par timers salg.

Nu vil personalet i Brugseni her til eftermiddag holde ekstra øje med, om der vil komme berusede kunder i deres butikker i Nuuk. Tanken om, at nogen vil fejre udløbet af forbuddet, ligger lige for.

En helt særlig øl har imidlertid nydt godt af alkoholforbuddet. Salget af Carlsberg og Tuborg øl, der har en alkoholprocent på 2,2, er øget 40 til 45 gange under tiden med et forbud i Nuuk, oplyser marketingchefen.

Anderledes indkøbsmønster

Benny R. Otte fortæller, at det har vanskeligt at disponere indkøbene til butikkerne, fordi kunderne har handlet anderledes.

- Vi har et stort kendskab til kundernes indkøbsvaner. Men i den seneste måned har vi været udfordret med at have nok af visse varegrupper, oplyser marketingchefen og henviser til to hurtige eksempler: håndsprit og toiletpapir.

Med lukkede cafeer og restauranter skulle man tro, at fødevaresalget var steget mærkbart, men det afviser Benny R. Otte.

- Vi har haft dage, hvor omsætningen har været større end normalt, men også dage, hvor det er gået den anden vej. Nogle butikker har været ramt hårdere, mens andre har haft en øget salg. Så alt i alt har vi holdt skindet på næsen, når man ser overordnet på salget, oplyser han.

Helt anden ro

Benny R. Otte oplever, at der er en helt anden ro, når kunderne foretager sine indkøb i Nuuk.

- Det er mit indtryk, at kunderne forstår at holde den nødvendige afstand til hinanden. Vi annoncerer det over vort højttaleranlæg. Efter at vi ikke længere har smittede med coronavirus her i Nuuk, så er der mere ro på, fortæller han.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS