Investeringsscreeningslov på dagsordenen i november

I den nye sikkerhedsaftale med USA, står der, at stater eller investorer fra stater, der ikke er medlem af NATO, en NATO-partner eller et EU-medlemsland, ikke skal have lov til at have kontrol, betydelig indflydelse eller adgang til ikke-offentlig information, der kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden, inden for særligt følsomme sektorer eller aktiviteter i Grønland. 

Dog kan der forekomme undtagelser, hvis investeringerne ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden, og hvis det er aftalt mellem USA, Grønland og Danmark. 

NATO-lande og partnere

Den Nord Atlantiske Traktat Organisation (NATO), der blev etableret i 1949, består i dag af de 32 lande:  Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig , Grækenland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA. 

Derudover samarbejder NATO med mere end 35 partnerlande og internationale organisationer over hele verden. Globale partnerlande til NATO er for eksempel Japan, Sydkorea, New Zealand og Australien. Derudover har NATO også partnere i mellemøsten som for eksempel igennem Istanbul-samarbejdsaftalen, der tæller Bahrain, Qatar, Kuwait og Saudi-Arabien.  

27 lande er medlem af EU. Heraf er fire lande ikke også medlem af NATO. Det drejer sig om Østrig, Irland, Malta og Cypern. 

Udelukker størstedelen af verdens lande  

Langt størstedelen af verdens lande står dog udenfor NATO og EU. Herunder for eksempel Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og Rusland. 

Ifølge aftalen med USA skal investeringsscreeningslove i Grønland sikre, at disse lande eller selskaber fra disse lande, ikke får kontrol, adgang eller indflydelse via investeringer i for eksempel kritisk infrastruktur eller råstofprojekter i Grønland.

Ifølge aftalen skal de relevante myndigheder i Grønland og Danmark løbende konsultere relevante amerikanske myndigheder og partnere.  

Mere tryghed i dag end i går

På pressemødet efter at aftalen var indgået sagde naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede, at aftalen afspejler en naturlig udvikling i verden, hvor alle lande har screeningsmekanismer af udenlandske investeringer. 

"Vi har nogle dynamikker i verden nu, hvor man som allieret må dække sig ind. Vi har lagt vores æg i den kurv, de hele tiden har ligget i, og der bliver de liggende. Nu i dag med meget mere tryghed end i går", lød det supplerende fra formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Trukket fra forårssamlingen

Et af de midler, som Grønland kan bruge til at forhindre at udenlandske investeringer udgør en trussel mod Grønlands sikkerhed er investeringsscreeningsloven, som blev førstebehandlet under efterårssamlingen sidste år, men som efterfølgende blev trukket fra forårssamlingen.

Den forventes nu fremlagt til 1. behandling den 10. november, mens 2. og 3. behandlingen er sat til forårssamlingen 2027. Det fremgår af Inatsisartuts dagsorden.  

Ifølge den seneste offentliggjorte udgave af lovforslaget, der var i høring fra 15. september til 13. oktober 2025, så vil Naalakkersuisut med loven få mulighed for at forbyde, afslå eller tilbagekalde uhensigtsmæssige investeringer indenfor følsomme sektorer og visse aktiviteter, som kan udgøre en trussel mod Grønlands sikkerhed eller den offentlige orden. 

Følsomme sektorer og aktiviteter 

Af særligt følsomme sektorer og aktiviteter nævnes virksomheder inden for forsvarssektoren, IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger. Dertil virksomheder der producerer produkter med dual-use funktion og virksomheder, der producerer kritisk teknologi.

Derudover omfattes kritisk infrastruktur, vandkraftværker, råstofsektoren og selvstyreejede selskaber.  Af lovforslaget fremgår det, at loven skal kunne anvendes på alle udenlandske investorer både hvad angår personer og virksomheder. 

I dag findes der ikke et generelt lovgrundlag, der gør det muligt at screene udenlandske investeringer i Grønland ud fra et hensyn til Grønlands sikkerhed og den offentlige orden og om nødvendigt foretage indgreb. Der findes heller ikke sektorspecifik lovgivning, der gør det muligt at screene udenlandske investeringer ud fra samme hensyn.