Flere hundrede mennesker fyldte torsdag Spinderihallerne i Vejle til åbningen af kunstudstillingen Ataqatigiinneq | Dét der forbinder os. Her undersøger 11 kunstnere fra Grønland, Danmark og Færøerne det, der binder landene sammen – og det, der skiller dem ad.
Hele Rigsfællesskabet var samlet under ét tag, da underkanten af 1.000 gæster fyldte Spinderihallerne til ferniseringen.Foto: Martin Christiansen
Martin ChristiansenMartinChristiansenfreelancejournalist
Offentliggjort
Annonce
Annonce
Annonce
Der er næsten ikke plads til flere under det høje, buede fabrikstag i Spinderihallerne i Vejle.
Mennesker står skulder ved skulder mellem de gamle industrisøjler og de store glaspartier. Samtaler blander sig med lyden fra ferniseringen, mens flere stadig forsøger at finde en plads, hvorfra de kan følge med.
I underkanten af 1.000 mennesker er denne torsdag kommet til Vejle for at se, hvad der sker, når kunstnere fra tre lande i rigsfællesskabet bliver bedt om at undersøge et tilsyneladende enkelt spørgsmål:
Hvad er det egentlig, der forbinder os?
Svaret er ikke enkelt. Og det er måske netop pointen med Ataqatigiinneq | Dét der forbinder os, der kan opleves i Spinderihallerne frem til medio december.
Annonce
Fra rigsfællesskab til rigsforskelligskab
Ordet ”rigsforskelligskab” bliver brugt under en af åbningens mange taler. Det rammer meget godt den røde tråd gennem åbning af udstillingen. For nok handler udstillingen om et fællesskab mellem Grønland, Danmark og Færøerne. Men lige så meget om forskellene inden for det.
Margrethe Lynge Nielsen og Aviaja R. Nielsen fra Grindsted fik også en smag af Grønland ved ferniseringen – her på tallerkenen.Foto: Martin Christiansen
Vejles viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen, folketingspolitikeren Naaja Nathanielsen, lektor Kirsten Thisted og udstillingens kuratorer Sara Staunsager og Nauja Bianco er blandt talerne. Fra forskellige ståsteder kredser de om relationen mellem de tre lande, deres forskellige historier og spørgsmålet om, hvorvidt kunsten kan åbne andre samtaler end dem, der normalt føres om rigsfællesskabet.
Udstillingen er bygget op omkring fem møder mellem en grønlandsk og en dansk kunstner.
Aka Høegh møder Kirsten Justesen, Bolatta Silis-Høegh møder Frederik Næblerød, Christian Rosing møder Uri og Helle Løvevild Golman, Jessie Kleemann møder Gudrun Hasle, mens Inuk Jørgensen møder Lars Dyrendom.
Gennem deres værker går de i dialog om identitet, forvandling, natur, familie og klimaforandringer. Færøerne repræsenteres af Edward Fuglø, der fra sin egen position går ind i fortællingen om rigsfællesskabet med både kritik og humor.
Ikke kun konflikter
Initiativet til udstillingen kommer fra Frederik Thordal, ejer af Galleri Thordals. For ham har det været vigtigt, at mødet mellem Grønland og Danmark ikke alene bliver endnu en fortælling om konflikter og historiske sår.
- Udstillingen rummer både humor, livsglæde, kritik og alvor – ligesom relationen mellem Grønland og Danmark gør, kommer det fra Frederik Thordal og peger på, at den offentlige samtale ofte kommer til at kredse om de vanskeligste sider af forholdet. Han fortsætter:
- Jeg er særligt glad for, at udstillingen giver plads til de mange positive relationer, der også findes på tværs af rigsfællesskabet. Relationer, som måske ikke altid fylder mest i den offentlige samtale.
Det betyder ikke, at kunsten skal gå uden om konflikterne.
Frederik Thordal, initiativtager til udstillingen, flankeret af Vejles viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (t.v.) og kurator Nauja Bianco ved ferniseringen i Spinderihallerne.Foto: Martin Christiansen
- De fem grønlandsk-danske kunstnerpar viser på hver deres måde, hvordan man kan mødes og tale sammen i øjenhøjde og med respekt – også om det, der er svært.
Timingen er næppe tilfældig. Grønland og Danmark har i den seneste tid befundet sig midt i en usædvanlig intens offentlig samtale om både fortiden, nutiden og fremtidens relation.
- Efter en tumultarisk tid har vi brug for rum, hvor vi uden forstyrrelser kan komme tættere på hinanden og forsøge at nærme os en fælles forståelse af både vores historie og af, hvad relationen mellem Grønland og Danmark skal være i fremtiden, fortæller Frederik Thordal.
Isbjørne i gaderne
Tre generationer nyder Christian Rosings legende isbjørnefigurer. Kunstneren selv nåede ikke at opleve udstillingen – han døde den 30. august.Foto: Martin Christiansen
Blandt de mange gæster er Aviaja R. Nielsen og Margrethe Lynge Nielsen, som er kommet fra Grindsted.
De glæder sig begge over initiativet og håber, at udstillingen kan bidrage til større forståelse mellem Grønland og Danmark. For behovet har været der.
Gennem årene har de oplevet at få spørgsmål fra danskere, som afslører, hvor begrænset kendskabet til Grønland kan være. Et af dem er den gamle klassiker: Om der går isbjørne rundt i gaderne.
Det kan forekomme endnu mere kuriøst, når man kommer fra Maniitsoq, hvor isbjørne som bekendt ikke hører til det normale gadebillede.
Men de oplever også en forandring.
- Der er kommet meget mere fokus på Grønland i Danmark, og det har også betydet, at danskerne gradvist har fået større viden om Grønland. Det er positivt, siger de.
Nu glæder de sig til at gå på opdagelse blandt værkerne og se, hvordan kunstnerne selv har grebet forholdet mellem landene an.
Et andet sted at mødes
Lidt længere henne i menneskemængden står Keld Albrechtsen. Det tidligere folketingsmedlem og grønlandsordfører for både det daværende VS og Enhedslisten har beskæftiget sig med Grønland gennem årtier.
Også han ser en betydning i, at samtalen flytter ud af de politiske mødelokaler og ind i kunsten.
- Kunst og kultur er en vigtig del af at skabe den forståelse, der er nødvendig, hvis vi i fællesskab skal kunne løse problemerne i et ligeværdigt samarbejde, siger Keld Albrechtsen.
Det er på mange måder også udstillingens ambition. Ikke at finde den endelige fortælling om Grønland, Danmark og Færøerne. Og heller ikke at få de historiske og politiske uenigheder til at forsvinde - men at forsøge at skabe et andet sprog for dem.
Fællesskabet på tallerken
Denne eftermiddag foregår mødet mellem landene heller ikke kun på væggene og i talerne. Der bliver også spist.
I samarbejde med Arctic Street Lab serveres mad, hvor danske og grønlandske råvarer mødes. Dermed bliver idéen bag udstillingen ganske konkret: Det, der normalt beskrives med store ord som historie, identitet og rigsfællesskab, kan også opleves gennem smag, dufte og et måltid, der deles med andre.
Nogle bliver stående længe foran værkerne, mens andre diskuterer indtrykkene fra talerne. Gamle bekendte finder hinanden i menneskemængden, og nye møder opstår på tværs. På den måde bliver udstillingens idé næsten konkret: Man behøver ikke se ens på historien eller fremtiden for at mødes. Kunsten løser ikke uenighederne – men den giver anledning til at forholde sig til dem.
Det er svært at afgøre på en enkelt eftermiddag, om kunst kan skabe større forståelse mellem tre lande med så forskellige erfaringer og historier.Men i nogle timer i en gammel industribygning i Vejle lykkes i hvert fald den første forudsætning: