"Verdenssituationen" presser: Til yoga glemmer Nini alt om Trump

Fra døråbningen til den store sportshal i Godthåbshallen lyder der råb, bolddriblen og hyl fra glatte gummisko, der gnider mod gulvet.

Ude i forlokalet stopper børn og voksne op for at hilse på venner og bekendte, mens der bliver langet sodavand og shawarma hen over disken ved ’Godthåbshallens pizza & kebab house’.

Fra et tredje sted i bygningen lyder et højt ’gunk’, da en tung vægtstang bliver smidt.

Lyden sender rystelser ud i væggene og op gennem gulvet i det lokale, hvor omkring 17 mennesker er samlet til yoga.

- Træk vejret ind gennem næsen, og ud gennem næsen.

Laura Jacobson Øraker, der underviser, taler dæmpet. Hun sidder i skrædderstilling på sin yogamåtte, mens hun guider forsamlingen igennem forskellige stillinger.

Det er en helt almindelig hverdagsaften. Sportstasker, bilnøgler, jakker og sko er smidt langs væggene.

- Se, om du kan slippe spændingen i kæben, fortsætter Laura Jacobson Øraker.

Tidligere på dagen har en mand i Nuuk forsøgt at hejse det amerikanske flag foran Katuaq, og Frankrigs præsident har talt grønlandsk på et pressemøde i Paris.

Men det mærker man ikke umiddelbart på yogamåtterne. Folks vejrtrækninger blæser ud i lokalet som en hvislen, og blander sig med lyden af panfløjte og uforståelig, men blød, sang fra en højtaler.

En af deltagerne på aftenens yogahold er Nini Kleist. Hun har gået til yoga i et par måneder nu og ”elsker det”. Hun kommer her blandt andet for at koble af fra omverden og finde ro. Noget, som hun synes har været svært på det seneste.

- Det der sker i USA, folks kommentarer om at Grønland bare skal sælges – det er ikke rart at se på, siger hun.

Hun fulgte en del med i udviklingen, efter Trump i starten af januar igen-igen-igen gentog, at han ønskede kontrol over Grønland – og ikke afviste at bruge militær magt til at få sit ønske opfyldt.

- Det blev lidt for tæt på til sidst, så jeg havde brug for at lukke det lidt væk, siger hun.

- Men selvfølgelig fulgte jeg lige lidt med om aftenen, bare for at se, om der var noget nyt. Men jeg sørgede for ikke at følge med hele dagen – det er drænende.

Flere psykologhenvendelser end normalt

Netop folks mentale sundhed er noget, som der har været en del fokus på den seneste tid. Verdenssituationen, Trump og nyhederne påvirker vores ve og vel.

Folk har berettet om bekymringstanker, søvnløse nætter og frygt – også her i avisen.

LÆS OGSÅ

Pressemøde om trivsel i en usikker tid: Husk at slukke for nyhederne

For at undersøge præcist hvor påvirkede folk er, har Center for Folkesundhed i Grønland igangsat en landsdækkende undersøgelse af befolkningens mentale sundhed. 

Hos Niinami Psykologi har man også mærket, at folks mentale sundhed er under massivt pres for tiden.

Mængden af bookinger og henvendelser, de får, er steget markant, efter Trump skruede op for retorikken og medierne eksploderede med nyheder om Grønland.

- Jeg får måske får fire-fem gange flere henvendelser end normalt, siger Niina Isaksen, da Sermitsiaq besøger hendes praksis i Nuuk.

Både hun og psykoterapeut Andrie Sørensen, der også er en del af Niinami Psykologi, bliver kontaktet af virksomheder, institutioner og enkeltpersoner fra hele kysten.

- Den her frygt oplevede vi også under coronatiden. Sociale medier er meget gode til at sprede frygten, som en slags virus – derfor er den individuelle frygt, som folk må sidde med derude, også blevet kollektiv ret hurtigt, siger Andrie Sørensen.

Folk kommer blandt andet til dem med angst, problemer med søvnløshed og bekymringstanker. Symptomer og reaktioner, der ifølge psykolog Niina Isaksen ganske normale og forventelige i lyset af den nuværende situation.

- Det vigtigste for kroppen er overlevelse, og når vi føler os truet på vores liv, igangsætter det alarmberedskabet, da vi skal være klar og forberede os til enten at løbe væk eller kæmpe imod, forklarer hun.

- Men det, der foregår nu, er meget mere komplekst. For vi kan ikke bekæmpe det, og vi kan ikke flygte fra faren, siger hun.

Derudover kan hjernens alarmberedskab ikke skelne mellem en ”ægte” og konkret trussel, der står lige foran os, og de scenarier, vi forestiller os, når vi taler med kollegaerne på arbejdet om det seneste døgns Trump-nyheder.

- Så når vi forestiller os, at Grønland bliver invaderet og der kommer krig, vil kroppen opleve det samme, som hvis vi rent faktisk stod midt i en reel invasion, siger hun.

- Og i stedet for at vi trækker os tilbage, falde til ro og regulerer kroppen, når vi kommer hjem, tænder vi for mobilen og sociale medier. Dér bliver vi også bombarderet med alle mulige skrækscenarier.

Og den konstante tilstand af årvågenhed og frygt, gør os slidte og trætte i længden, pointerer hun.

Strømafbrydelse med verdens værste timing

På yogamåtterne i Godthåbshallen er alle kommet op at stå.

Med én fod placeret forrest på måtten, den anden placeret bagerst og armene pegende i hver deres retning, forsøger deltagerne at holde balancen i en ”krigerstilling” og trække vejret dybt samtidig.

Laura Jacobson Øraker går rundt blandt måtterne og retter lidt på et knæ og en arm hist og her.

- Hvis du falder ud af stillingen, så grin af det – det er bare yoga. Vi leger bare, siger hun.

Hun går forbi Nini Kleist, der ser koncentreret ud i sin krigerposition.

Udover at være nylig fast deltager på yogaholdet er Nini Kleist selvstændig negletekniker og frisør. Når hun ikke er på arbejde, og ikke er til yoga, plejer hun at gå lange ture for at finde ro midt i alt det, der foregår.

Hun har en fast rute, hun plejer at gå, rundt om Nuuk Lufthavn – eller ned mod stranden ved alderdomshjemmet i Nuussuaq. Her kan hun godt glemme, at hun er bange.

- Det føles lidt uvirkeligt det hele. Jeg har jo altid levet et meget roligt og fredeligt liv, fortæller hun.

Hun får tårer i øjnene.

- Jeg tror, at vi alle sammen underbevidst frygter, hvad der kan ske.

Efter to-tre intense uger, hvor hver dag begyndte med en ny udtalelse om Grønland fra USA, hvor Vivian Motzfeldt rejste til USA i diplomatiets navn, og hvor hvert gadehjørne i Nuuk var bevogtet af journalister, gik strømmen i hovedstaden.

Lørdag 24. januar klokken 22.35 slukkede strømmen i hele byen.

På det tidspunkt sov Nini Kleist. Da hun vågnede i mørket ved midnatstid, så hun, at hendes søster havde ringet.

- Hun har rigtig meget angst. Hun har en datter på ti år, og de var jo alene, så de var rigtig bange, fortæller hun.

Hun endte med at tage over til sin søster og niece, der faldt i søvn, så snart Nini Kleist kom.

I mørket kunne Nini Kleist ikke lade være med at tænke på, at det var omkring tyve dage siden, at Donald Trump varslede, at han ville drøfte overtagelsen af Grønland, når der var gået tyve dage.

- Man kunne jo begynde at tænke alt muligt, siger hun.

Maja Heegaard, der også er en af deltagerne i aftenens yogatime, var også i Nuuk under strømafbrydelsen. Gennem sit arbejde beskæftiger hun sig meget med energi og forsyning, og for øjeblikket er der nok at se til med diverse beredskabsplaner. Derfor har Trump og USA fyldt meget på arbejdet.

- Man bliver mindet om det hele tiden, siger hun.

Da alt blev sort under strømafbrydelsen, var hun ikke alt for bekymret. Hun havde lagt mærke til, at det blæste kraftigt.

- ’Pyha’, tænkte jeg.

Strømafbrydelsen var da som bekendt heller ikke første led i et storstilet statskup, men resultatet af stærk vind i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat. Og søndag var der atter lys i byen.

- Men hvis der ikke havde blæst..., siger Maja Heegaard og hæver øjenbrynene.

Gå 'off grid'

Mandagen efter strømafbrydelsen, trådte naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), og naalakkersuisoq for børn og unge, Nivi Olsen (D), frem på et pressemøde for at italesætte det kollektive, mentale pres, som mange er under.

- Nyheder kører døgnet rundt. Hele tiden er der noget nyt at forholde sig til, sagde Anna Wangenheim.

Sluk din telefon, tag en pause fra nyhederne – gå en tur og tænk på noget andet i stedet, lød budskabet.

Nogle af de samme råd giver psykoterapeut Andria Sørensen til de klienter, der kommer til hende med hjertebanken, søvnløshed og bekymringer for fremtiden.

- Mærk efter og anerkend frygten, og gør ting, der virker beroligende på dig. Gå en tur, mediter, leg med dine børn – og læg instagram og TikTok væk. Giv dig selv fri, siger hun og tilføjer:

- Og lad være med at tage drastiske beslutninger, mens du er bange. Sov lige på det.

Udover at gå ’off grid’ kan det virke beroligende at sætte ord på sin ængstelighed, fremhæver psykolog Niina Isaksen. Dog skal man også passe på med at piske en stemning op.

- Man skal være opmærksomme på, hvad det er, man udsender, og hvordan ens energi smitter af på andre, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Morten er begyndt at ’preppe’: – For hvad nu hvis, ilaa?

- Man kan hurtigt sprede en masse frygt, men man kan også sprede rigtig meget ro og kærlighed. Også selvom man stadigvæk føler sig utryg. Vi skal passe på hinanden, række ud og spørge ind til andre, hvis der er behov for det.

Tilbage i Godthåbshallen er der kun fem minutter tilbage af aftenens yogatime. Holdet er nået til den sidste og vigtigste stilling – i hvert fald ifølge yogalæreren.

Alle ligger fladt ned på deres måtte. Nogle med et tæppe over sig.

Nini Kleist ligger stille med en lille stofpose over øjnene.

- Slip alle musklerne omkring ribbenene. Giv slip i mavemusklerne.

Laura Jacobson Øraker sidder op med lukkede øjne og en hånd på hvert knæ. Hun taler roligt og langsomt ud i lokalet.

- Hver gang der kommer en tanke, så vend fokus tilbage til vejrtrækningen.

Til sidst går der så lang tid mellem hendes instrukser, at man nærmest får et chok, når hun siger noget igen.

Efter det, der føles som nogle minutter, siger Laura Jacobson Øraker igen noget:

- Kom tilbage til kroppen. Tilbage til salen. Begynd at lave små bevægelser i tæerne.

- Stræk armene – gør det, der føles godt for din krop, messer hun.

Folk begynder at røre på sig. Nogle strækker deres arme op over hovedet. Enkelte gaber.

Til sidst sidder alle op på deres måtte med hænderne samlet foran brystet.

- Namaste. Tak for i dag.