Morten er begyndt at ’preppe’: – For hvad nu hvis, ilaa?

Klokken er 08.53 og Morten Heilmann træder sammen med sin kæreste, Magdalene Hansen, ud af deres lejlighed i Nuuk.

Inden Morten Heilmann skal møde på arbejder senere, skal han ud at købe vanddunke, gas og hvad ellers, han kan finde.

- Jeg købte pamol i går, fortæller han.

USA’s angreb på Venezuela og de efterfølgende tilnærmelser fra Donald Trump, der ønsker at købe, eje og annektere Grønland, har gjort ham ængstelig.

- Det er første gang, at jeg har følt mig så utryg. Der er bare et eller andet ved det her, der får mig til at føle mig rigtig, rigtig nervøs, siger han og fortsætter:

- Jeg har en masse tanker efter arbejde, og inden jeg går i seng. Man tænker, gad vide, hvad der sker i morgen?

Savner anbefalinger fra myndighederne

Morten Heilmann har savnet oplysninger fra myndighederne. For hvad skal man som borger gøre, hvis det værst tænkelige skulle ske, og amerikanerne annekterer landet?

- Man kan jo ikke tage ud af landet, siger han.

- Og hvad med internettet. Hvis det lukker og slukker, hvad gør man så?

For at føle sig bare lidt på forkant med situationen, har Morten Heilmann googlet sig frem til, hvor meget vand man skal have stående på lager, hvis man skal kunne klare sig i 72 timer.

At have nok vand og mad til tre dage var nemlig det, som de danske myndigheder anbefalede danskerne i 2024, som følge af den sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Sådanne konkrete anbefalinger mener Morten Heilmann også, at man burde have i Grønland.

- Mit indtryk er, at folk herhjemme virker 99 eller 100 procent sikre på, at der ikke sker noget. Men hvad så med den ene procent? spørger han og sætter sig ind på passagersædet i bilen.

Hans kæreste, Magdalene Hansen, starter bilen, og de kører afsted.

- Hvad hvis, vi mister forbindelsen?

Morten Heilmann er langt fra den eneste, der i lyset af USA’s trusler er blevet urolige og er begyndt at tænke på at ’preppe’ – som det hedder, når man som privatperson forbereder sig på kriser eller katastrofer.

Både i medierne og på de sociale medier dukker der flere og flere historier og opslag op, om folk – især i Nuuk – der enten allerede er forberedte eller, ligesom Morten Heilmann, er begyndt at tænke i de baner.

Blandt andet lagde Intalik Milne, der også bor i Nuuk, en video op på TikTok, hvor han kommer med et par tips til, hvordan man kan forberede sig til krisesituationer.

- Det første råd er at have et lager af mad til flere dage. Måske fem til syv dage. Det kan være alt fra dåsemad til frysetørret mad, siger han blandt andet i videoen.

Også i Qaanaaq er der folk, som er blevet mere urolige på det sidste og efterspørger information om, hvordan man som privatperson bør forholde sig. Det fortæller David Qujaukitsoq, der bor i byen.

- Der er folk, som savner nogle handlingsplaner fra politikerne eller fra myndigheder. Vi får ikke noget af at vide om, hvad der skal ske, hvis der udbryder krig eller katastrofer eller sådan noget, siger han og spørger:

- Hvad sker der hvis vi ikke længere har forbindelse til kysten?

Mental 'prepping'

Tilbage i Nuuk er Morten Heilmann og hans kæreste standset ved Stark.

Da Morten Heilmann træder ind i butikken, bliver han som noget af det første mødt af skilte med tilbud på varmeblæsere, olie til varmekanoner og radiatorer.

Han stopper kort op for at se på udvalget.

- Det tror jeg ikke, jeg har brug for. Jeg har en masse varmt tøj derhjemme, siger han og griner lidt.

Morten Heilmann styrer hen til et område, hvor der står stablet en masse vanddunke i forskellige størrelser; 5 liter, 10 liter og 25 liter.

- Jeg har søgt lidt på det. For tre mennesker har man brug for cirka 40 – 50 liter vand til tre dage, siger han.

Han griber ud efter fem 10-liters dunke og går op til kassen for at betale.

Ude i bilen sidder Magdalene Hansen og venter. Selvom hun egentlig gerne ville tage del i Morten Heilmanns mission om at ’preppe’, lader hun være.

For tiden forsøger hun at skærme sig selv fra nyhedsstrømmen og alle bekymringerne.

- Ikke for at være ignorant, men for at beskytte mit mentale helbred, siger hun.

Netop for at komme befolkningens bekymringer for kriser og ”uforudsete hændelser” i møde lancerede organisationen Folk & Sikkerhed i samarbejde med UNICEF Kalaallit Nunaanni 12. januar to oplysningspjecer.

Navnene på de to pjecer er ”Hvad nu hvis?” og ”Sådan støtter du dit barn i krisetid”, og vil inden for den nærmeste fremtid blive husomdelt rundt i landet.

Ifølge Tina Dam, der er programchef i UNICEF Kalaallit Nunaanni, skal pjecerne både være med til at skabe tryghed i familierne og give folk praktiske og konkrete råd til, hvordan man kan passe på hinanden, sin mentale sundhed og forberede sig til krisetid.

- Pjecerne er ikke som sådan lavet til den her konkrete situation med USA og Trump, men de senere år har verden været igennem lidt af hvert med pandemi, tsunamier, jordskælv, siger Tina Dam.

- Så der er forskellige situationer, som de her pjecer taler ind i. Det handler om at skabe tryghed og beskytte børnene, hvis hverdagen pludselig vender på hovedet, siger hun.

Timingen for udgivelsen af pjecerne er dog god, medgiver hun.

- Den interesse, der er for Grønland, og hårde retorik, der følger, kan hurtigt skabe noget utryghed. Både blandt børn og voksne. Det er helt naturligt og menneskeligt, siger Tina Dam og fortsætter:

- De falder jo på et tørt sted nu, kan man sige. Men det har ikke været planlagt sådan. Og helt optimalt ville det jo være, hvis vi aldrig havde brug for dem.

Stor efterspørgsel på gas og vanddunke

Morten Heilmanns sidste stop på handleturen er Orsiivik Marinecenter. Her skal han købe gas.

Indenfor står butikschef Rasmus Nilsson. Ifølge ham er der mange, der på det seneste et kommet for at købe gas, vanddunke, patroner og tørret mad.

- Det er frygteligt, siger butikschefen og tilføjer:

- Folk frygter lidt, hvad der skal ske. Men de viser det ikke. Man kan dog godt mærke det på dem.

Rasmus Nilsson fortæller, at det er gas, der sælger mest for tiden.

- Heldigvis har vi et ordentligt lager, siger han og fortsætter:

- Vi har jo tidligere brændt hænderne, de gange vi har haft strømafbrydelse her i byen. Derfor har vi et stort lager med gas.

Er du selv lidt nervøs for, hvad der skal ske?

- Man har jo tankerne bagerst i hovedet, svarer Rasmus Nilsson.

- Men forhåbentligt har de (politikerne og myndighederne, red.) styr på det.

På side syv i pjecen ’Hvad nu hvis’ står der, at det er de offentlige instanser, der under kriser har ansvar for ting som det civile beredskab, lov og orden og forsyningssikkerheden.

Hvorvidt naalakkersuisut og myndighederne her i landet har en handleplan, er dog noget, som Morten Heilmann har været lidt usikker på.

- Det hele sker jo rigtig meget på Facebook. De seneste meldinger, jeg har set fra Naalakkersuisut eller andre er gennem Facebook, siger han.

- Måske er det ikke nok at sige eller skrive, at det nok skal gå. For hvad nu hvis, ilaa?

Henne ved hylderne med gas, har Morten Heilmann fundet to beholdere med 450 gram i hver. Han ser tilfreds ud.

Da han har betalt henne ved kassen, går han ud og smider de to gasbeholdere om i bagagerummet, hvor de fem vanddunke står.

- Jeg vil også gerne købe noget frysetørret mad, men det må blive en anden dag, siger han og smækker bagagerumsdøren.

Hvad siger myndighederne?

Sermitsiaq har i forbindelse med denne artikel rakt ud til flere af landets offentlige institutioner og myndigheder for at høre, om de har en beredskabsplan eller handleplan liggende klar til nødsituationer – eller til hvis der opstod krig i Grønland.

I et skriftligt svar lyder det fra Tusass, at de har en beredskabsplan, der dækker ”alle tænkelige hændelser”.

- Vi er dermed altid forberedte på at gribe ind, når der sker en hændelse på vores systemer eller infrastruktur uanset årsag, står der.

Grønlands Politi ønsker ikke at kommentere på "interne operative overvejelser", men udtaler på skrift, at det er politiets opgave "at opretholde sikkerhed, fred og orden".

- Grønlands Politi vil uanset situationen altid udfylde sin rolle i samfundet. Det omfatter også i eventuelle krisesituationer, svarer politiet.

Arktisk Kommando, Nukissiorfiit og Sundhedsvæsenet har bekræftet modtagelsen af vores henvendelse og vil vende tilbage med et svar.

Beredskabet i Kommuneqarfik Sermersooq og Naalakkersuisut har ikke svaret på vores henvendelse.