HVERDAGEN I TRUMPS SKYGGE

– Man tænker, hvad er det næste?

I storkøkkenerne skal der stadig steges frikadeller og på havnen sejler fiskerne fortsat ud. Også selvom Trumps ønske om at overtage Grønland fylder det meste i medierne for tiden.

Sammen med sine kolleger i kantinen på Campus Ilimmarfik forbereder Lena Bidstrup mad til de studerende og underviserne på Ilisimartusarfik. Det har ikke ændret sig, selvom Donald Trump vil overtage Grønland.
Offentliggjort

Der er stille på Campus Ilimmarfik.

Enkelte universitetsstuderende sidder rundt omkring på campus med varm kaffe i termokander og kigger koncentrerede ned på deres computerskærme – koncentrerede om forberedelserne til januars eksamener.

Der er stille på Campus Ilimmarfik.

Enkelte universitetsstuderende sidder rundt omkring på campus med varm kaffe i termokander og kigger koncentrerede ned på deres computerskærme – koncentrerede om forberedelserne til januars eksamener.

I kantinen er der dog en smule liv. Her bliver der hentet kaffe og købt sandwiches.

- 65 kroner, siger Maren Blytmann, der ekspederer bag kassen.

Kortautomaten bipper.

- Qujanaq.

Inde fra kantinens storkøkken skramler stålfade og rullevogne.

Sammen med sine to kolleger, Aningâk Tobiassen og Lena Bidstrup, er Maren Blytmann i gang med at smøre smørrebrød og lave frikadeller, der kan fryses ned.

Trump vil gerne have Grønland. Det siger han – og der er mange, der siger, at han mener det.

Nukaaraq Lund Serritzlev, fisker

- Rensdyrfrikadeller, oplyser Lena Bidstrup, der er kantineleder.

Når Lena Bidstrup har fri, og ikke står med hænderne nede i farsen, følger hun meget med i nyhederne omkring USA, Trump og Grønland.

Det har hun gjort lige siden 3. januar, hvor USA angreb Venezuela, tog landets præsident og hans hustru til fange og kort tid efter valgte at gentage ønsket om at overtage Grønland.

- Selvfølgelig følger jeg med. 110 procent, siger hun.

Maren Blytmann vasker sine hænder i køkkenets store håndvask. Hun er også spændt på, hvordan det hele vil gå – selvom hun mest er interesserede i de nære ting, der foregår herhjemme.

- Jeg følger ikke så meget med i det, siger hun.

- Jeg spørger bare min samlever om, hvad der foregår. Han følger meget med i tv-aviserne og radioaviserne og sådan noget.

Aningâk Tobiassen, der er ernæringsassistent, følger mest med i udviklingen på Facebook og i radioen.

- Man tænker meget på, hvad har han gjort i Venezuela. Er vi de næste, eller hvad sker der, spørger han.

Tjekker TV2 News om natten

På havnen i Nuuk er en håndfuld fiskere i gang med at fikse ting på deres joller. Mågerne skriger og motorerne brummer.

Nukaaraq Lund Serritzlev kommer gående op ad bådebroen. Han har lige været ude med langline, men han plejer mest at fiske efter hellefisk inde i fjorden.

Nu skal han skifte tøj, inden han skal hente sit snart 2-årige barn i institution.

Nukaaraq Lund Serritzlev er jollefisker og håber, at et stærkere samarbejde mellem USA og Grønland vil komme fiskerne til gode. Dog frygter han en militær invasion fra USA efter det, der skete i Venezuela 3. januar.

Det er mest de danske live-nyheder, som TV2News, han følger med i for tiden, fortæller han.

- Jeg gør det ikke normalt, men lige nu gør jeg det om natten på grund af tidsforskellen, siger han.

Han følger med, fordi han er bekymret.

- Trump vil gerne have Grønland. Det siger han – og der er mange, der siger, at han mener det, siger Nukaaraq Lund Serritzlev.

Lisathe Møller er kommunikationsmedarbejder på biblioteket i Nuuk. Mens hun i december 2024 blev forskrækket, da Trump gentog sit ønske om at købe Grønland, forholder hun sig mere roligt nu.

- Jeg er mest bekymret for, om der kommer soldater og militær hertil.

Selvom han er bekymret og ikke vil have, at Grønland skal være USA’s næste militære mål, fortæller han til sin familie, at de ikke skal være bekymrede. Man bliver nødt til at vente og se, hvad det egentlig er, Donald Trump vil, fortæller han til dem.

Hvad håber du, at der vil ske i fremtiden?

- Det ved vi jo ikke. Men jeg glæder mig til at se, om der vil komme nogle nye muligheder til Grønland. For eksempel i forhold til mineraler eller fiskeri, svarer Nukaaraq Lund Serritzlev.

Indenfor i varmen på biblioteket i Nuuk sidder Lisathe Møller. Fra informationsskranken på 1. sal hjælper hun folk med spørgsmål – mest om bøger.

"Nu igen?", tænkte hun, da Donald Trump – ligesom sidste år og i 2019 – sagde, at han ville købe Grønland.

- Mange folk er blevet forskrækkede. Men det vil jeg ikke være, siger hun.

- Sidste år blev jeg måske lidt forskrækket, men denne gang er jeg mere rolig.

Selvom Lisathe Møller følger lidt med på Facebook og i de grønlandske nyhedsmedier, prøver hun ikke lade USA fylde alt for meget til dagligt.

Så du er ikke bekymret?

- Hvis man tænker på, hvad han kan gøre eller begynder at analysere, om Trump vil komme med soldater og erobre Grønland – det er det værste, der kan ske. Men lige nu vil jeg ikke tænke på det, svarer hun og fortsætter:

- Han er præsident, men USA har også andre politikere, der skal bestemme og beslutte. Ikke kun ham.

Håber på samarbejde med USA

Tilbage på campus i Nuuk er kantineleder, Lena Bidstrup, i gang med at rulle et rullebord med narhvalkød fra Uummannaq ind i fryserummet.

I storkøkkenet er det arbejdet, som hun og hendes kollegaer koncentrerer sig om, og de kan godt lade bekymringerne om Trump ligge.

Maden skal stadig forberedes. De studerende skal stadig spise.

- Men selvfølgelig snakker vi lidt om det, som vi har set i TV-avisen og sådan nogle ting, når vi møder ind på arbejde, fortæller Lena Bidstrup.

Når de møder ind om morgenen er der ofte sket en ny udvikling henover natten, som de kan drøfte med hinanden.

- Man tænker, hvad er det næste?, siger kantinelederen.

Føles det anderledes med Trumps udtalelser denne her gang, end det gjorde sidste år, da Donald Trump Jr. landede her i Nuuk?

- Nu er det mere alvorligt, synes jeg. Meget alvorligt, svarer Lena Bidstrup.

Lena Bidstrup og Aningâk Tobiassen har nok at se til på arbejdet. Men der bliver også talt om Donald Trump, USA og en mulig annektering af Grønland i pauserne.

Aningâk Tobiassen er enig. Han finder dog en smule trøst i, at andre lande – særligt i EU – sender støtteerklæringer afsted mod Grønland.

- Man føler sig lidt tryg, når man tænker på, at nogle lande støtter os, siger han.

Hvad håber I, at der vil ske det næste stykke tid?

- Jeg håber, at flere af vores politiske ledere kan snakke med amerikanerne om samarbejde, svarer Aningâk Tobiassen og tilføjer:

- Ikke om at overtage Grønland, men om at arbejde sammen.

Lena Bidstrup nikker.

- Man må håbe, at diplomaterne og naalakkersuisut er gode til at forhandle, ilaa, siger hun.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS