Jeg ligger på sygehusets
briks og holder øjnene fuldstændig lukket. Der ligger en skalpel ved siden af
mig. Den stirrer på mig. Koldt og hensynsløst.
Omringet af
sygehusets hvide betonvægge, der nærmest virker kyniske denne morgen, venter
jeg på lægen, der skal fjerne min p-stav. Lægen fortæller mig, at hun vil
lokalbedøve min overarm, så proceduren ikke bliver smertefuld. Jeg nikker og
prøver at ignorere skalpens stirren.
Jeg ligger på sygehusets
briks og holder øjnene fuldstændig lukket. Der ligger en skalpel ved siden af
mig. Den stirrer på mig. Koldt og hensynsløst.
Annonce
Omringet af
sygehusets hvide betonvægge, der nærmest virker kyniske denne morgen, venter
jeg på lægen, der skal fjerne min p-stav. Lægen fortæller mig, at hun vil
lokalbedøve min overarm, så proceduren ikke bliver smertefuld. Jeg nikker og
prøver at ignorere skalpens stirren.
Selvom den
lille fleksible plastikstav, præventionsmidlet p-staven, har forhindret mig i at
få flere børn, og sparet mig for en del søvnløse nætter på grund af skrigende
babyer (tak gud for det), har min krop reageret så voldsomt på den, at jeg til
sidst ikke kunne ignorere det.
P-stav:
· En p-stav er en tynd plaststav på størrelse med
en tændstik
· Staven indeholder hormonet gestagen
· P-staven lægges ind under huden på indersiden af
den ene overarm, mens man er lokalbedøvet
· Staven virker i 3 år
Virkningsmekanisme:
1. Hindrer ægløsning
2. Slimhinden i livmoderen ændres, så det
befrugtede æg ikke sætter sig fast
3. Slimen i livmoderhalsen bliver uigennemtrængelig
for sædcellerne
Kilde:
sundhed.dk
Jeg havde
menstruation nærmest tre fjerdedele af en måned, selv halvandet år efter jeg
fik den sat ind i armen. Nu skal den fjernes.
Tik tok. Minutterne
går alt for langsomt. Mine tanker raser. Jeg tænker på den lille stav, et
enkelt stykke lille plastik, som alligevel spiller en rolle i at holde antallet
af provokerede aborter i Grønland nede.
I 2024 blev der
registreret 926 provokerede aborter. Ud af dem blev 709 gennemført medicinsk,
mens 217 var kirurgiske indgreb. Dermed er der fortsat flere kvinder, der får
foretaget en provokeret abort, end der bliver født børn i Grønland.
Antallet af
aborter faldt dog en smule i 2024 sammenlignet med året før, hvor tallet lå på
1.034 i 2023.
De fleste aborter blev foretaget blandt kvinder i
20-erne og begyndelsen af 30-erne. Den gennemsnitlige alder var 27 år.
Rettet mod
kvinder
Præventionsformerne,
der tilbydes i Grønland, er de samme som anvendes i de nordiske lande, og valget
af prævention afhænger af en række faktorer, mens sundhedspersonalet rådgiver
borgere ud fra individuelle ønsker og behov.
Mens jeg mærker
lægens skalpel glide gennem huden på min overarm, rammer tanken mig: Hvorfor er
det næsten kun kvinder, der bærer byrden for prævention?
Mænd har kun to
muligheder: Kondom eller sterilisering.
AG kunne i sidste uge fortælle, at sundhedsvæsnet i stor stil oplever, at kvinder vælger spiralen fra som præventionsform på grund af spiralsagen.Illustration: Bob
Hvis mænd
vælger at få snippet deres sædledere, er muligheden for at få børn udelukket.
Kvinder kan til gengæld fjerne eller stoppe deres prævention, når ønsket om at
blive gravid opstår. Ansvar, fleksibilitet og konsekvenser ligger ikke de samme
steder.
Jeg holder ofte
øje med forskningen indenfor mandlig prævention, og igen og igen støder jeg på
de samme bekymringer i studierne: hårtab, fedtet hud, humørsvingninger og
nedsat libido.
Som kvinde kan
jeg næsten ikke lade være med at smile skævt. Som om vi ikke mister håret i
totter, når vi ammer. Som om prævention ikke i årevis har påvirket vores humør.
Som om libidoen topper, lige efter man har presset – for mit vedkommende – en
fem et halvt kilo tung baby ud.
Præventionsformer
som Det Grønlandske Sundhedsvæsen tilbyder til kvinder er: hormonspiralen,
kobberspiralen, p-staven, p-pillen, p-sprøjten, pessaret, p-ringen, femidomet
og sterilisation.
Spiral eller ej?
AG kunne i
sidste uge fortælle, at sundhedsvæsnet i stor stil oplever, at kvinder vælger spiralen
fra som præventionsform på grund af spiralsagen. Når sundhedsfagligt personale gennemgår
de forskellige præventionsmuligheder med kvinder, oplever de ofte, at spiralen
afvises med det samme på den baggrund af spiralsagens historiske betydning.
Jeg rejser mig
fra briksen, og med p-staven ude, føler jeg mig både lettet og fri. På vej ud
af sygehuset, tænker jeg på hvilken præventionsform, der passer bedre til mig. En
løsning, hvor jeg ikke behøver at tømme butikkerne for bind og tamponer.
Hormonspiralen
er en mulighed, jeg seriøst overvejer.
Ærlig talt
skræmmer spiralsagen mig også lidt. Men det er spiralen selv, der er blevet
brugt forkert. Det er ikke spiralen som præventionsform, der er noget galt med,
argumenterer jeg i mit hoved.
Sådan blev artiklen til:
Artiklens scener er autentiske og baseret på et personligt besøg på sygehuset tidligere på året i 2025. Baggrundsinformationerne er hentet fra Selvstyret, Landslægeembedets seneste rapport om provokerede aborter, minpraevention.gl, et interview med den ledende regionslæge i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Jesper Olesen.
Den kræver
heller ikke daglige eller ugentlige rutiner. Nu gælder det om at finde den
vej, der lader mig leve mit liv fuldt ud, uden at måtte betale prisen i
blødende nætter eller urolige tanker.
Jeg undrer mig
over, hvor besværligt det kan være at vælge prævention. Og når aborttallene
samtidig er så høje, kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvad er egentlig den
største udfordring? Måske handler det ikke kun om mangel på muligheder, men
også om manglende viden, tabuer og om at finde prævention, der passer til ens
egen krop og liv?
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.