Upernavik: Sidste chance for vaccine

Lørdag er det sidste chance i denne omgang for at blive vaccineret mod corona i Upernavik, skriver Naalakkersuisut.

Nu er det sidste chance for at blive vaccineret mod corona i Upernavik, skriver Naalakkersuisut.
Offentliggjort

Selvom halvdelen af indbyggerne i Upernavik er fuld vaccineret og 78 procent har fået det første stik, så er der stadigvæk nogle, som mangler at blive vaccineret.

- De fleste borgere i Upernavik har heldigvis fået deres vaccine, men vi mangler stadig nogle procent, før vi har opnået den beskyttelse af befolkningen, som er nødvendig for at undgå udbrud til efteråret, derfor vil jeg opfordre alle, der mangler deres vaccine til at møde op, siger landslæge Henrik L. Hansen.

Lørdag fra klokken 18.45 til 20.30 kan borgerne i Upernavik få både det første stik og det andet stik. Vaccinen er Moderna.

Vacciner populær blandt rejsende

Vaccinationsholdet, der vaccinerer på kysten, har oplevet, at vaccinerne er mest populærere blandt borgere, der skal ud at rejse og derfor har brug for et vaccinepas, men ifølge Landslægen, er der god grund til at blive vaccineret, selvom man ikke har planer for, at rejse.

- Vacciner er ikke kun for dem, der rejser. Behovet for vaccinationer har vist sig at være meget større, end vi oprindeligt troede. Den nye delta-variant, det nu spreder sig i Europa, er så smitsom, at det ikke er realistisk, at vi kan holde den ude af Grønland. Den eneste måde vi kan beskytte os mod den er vacciner, siger Henrik L. Hansen.

Powered by Labrador CMS