Unge med Trump-kasketter i sammenstød med oprindelig amerikaner

Begge parter mener selv, at de forsøgte at dæmpe gemytterne, og at det var den anden, som fremprovokerede situationen

Offentliggjort

Adskillige videoer af en gruppe teenagere i konfrontation med en ældre oprindelig amerikaner, florerer på nettet. Det skriver TV2.
Optrinnet udspillede sig på pladsen foran Lincoln Memorial i Washington fredag efter en demonstration for det oprindelige amerikanske folk.

En lille gruppe oprindelige amerikanere bevægede sig efter demonstrationen ind i en større gruppe af opstemte unge mennesker, som var forsamlet på pladsen. Forrest gik Vietnam-veteranen Nathan Phillips. Han spillede på sin tromme og messede.

Herfra er der forskellige udlægninger af, hvad der skete.
Selv har Nathan Phillips forklaret til CNN, at han bevægede sig ind i flokken for at forsøge at dæmpe gemytterne, efter de unge amerikanere havde været i skænderi med en anden lille gruppe af unge amerikanere.

Derfra udviklede situationen sig tilsyneladende til en form for hvem viger først-konkurrence. Den unge amerikaner stirrede på den ældre indfødte amerikaner, som messede videre.

Imens stimlede en større gruppe af unge amerikanere og oprindelige amerikanere sammen omkring de to. Mange af de unge bar Trump-kasketter med budskabet: 'Make Aemrica Great Aagain’. Flere af de oprindelige amerikanere stemte i Phillips messen.

Omvendt forklarer Nick Sandmann, den unge mand i videoen, at det i virkeligheden var ham, der forsøgte at dæmpe gemytterne ved at standse den oprindelige amerikaners færd gennem menneskemængden

Powered by Labrador CMS