Ung mand omkommet efter trafikuheld

En 21-årig mand er død, efter at han natten til torsdag forulykkede i en bil i Nuuk.

Offentliggjort

Natten til torsdag skete et voldsomt trafikuheld på 400 Vejen i Nuuk.

Vidner så en bil, der rullede rundt og blev kraftigt beskadiget. Føreren af bilen - en 21-årig mand - blev slynget ud af køretøjet ved uheldet og blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Fredag oplyser vagtchef Malik Olesen, at den unge mand afgik ved døden på sygehuset torsdag.

- Vi vil snarest afholde ligsyn for at få fastslået den præcise dødsårsag. De nærmeste pårørende er underrettet, siger Malik Olesen.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser var der tale om en soloulykke. Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 01.04 natten til torsdag.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS