Undersøgelse af plastikforurening i havet ud for Vestgrønland

11 kvindelige forskere og eksperter fra forskellige lande har undersøgt plastikforurening i havet og langs kysten fra Ilulissat til Nuuk.

Sammen med 12 kvinder fra forskellige lande, herunder lokale eksperter med viden om affald, har de undersøgt affald og plastikforurening.
Offentliggjort

Fra den 12. juli har 11 kvinder fra blandt andet USA, Storbritannien, Canada, Østrig og Spanien deltaget i en ekspedition arrangeret af den internationale miljøorganisation eXXpedition for at undersøge plastikforurening i havet ud for Grønlands vestkyst.

Ekspeditionen begyndte i Ilulissat og fortsatte via Qeqertarsuaq og Sisimiut med kurs mod Nuuk.

Undersøgelsen af plastikforureningen i havet blev gennemført ved hjælp af udstyr, som kan måle mængden af plast i havet.

Under rejsen langs vestkysten undersøgte forskergruppen også affald på de steder, de besøgte, og hvordan lokalsamfundene håndterer affald, i samarbejde med lokale eksperter.

Der findes affald selv i de mest afsidesliggende områder, skriver miljøorganisationen eXXpedition.

- Når man rejser i Arktis, finder man et hav og et land, som virker uberørt. Men forskning viser, at der også findes plastikaffald i havet og langs kysterne. Problemer med forurening når selv de mest afsidesliggende områder, siger Emily Penn, grundlægger af eXXpedition.

Miljøorganisationen eXXpedition oplyser, at de indsamlede data vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Årets forskning i Grønland er eXXpeditions fjerde internationale ekspedition i år og er arrangeret i samarbejde med University of Georgia.

Arrangørerne oplyser, at de gennemførte en tilsvarende undersøgelse fra New Zealand til Tonga i april og maj.

Powered by Labrador CMS