rigsmøde

Udvidet rigsmøde

Rigsmøderne bliver vigtigere, og behovet for sammen at drøfte vigtige emner vil i fremtiden blive større, mener formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond

Rigsmødet må udvides og grundloven må moderniseres, mener Grønland og Færøerne
Offentliggjort

Grønland har brug for mere tid til dialog om spørgsmål som vedrører rigsfællesskabet. Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond på dette rigsmøde, der blev afholdt onsdag og torsdag, luftet sin tanke ud til statsminister Helle Thorning-Schmidt og lagmand Kaj Leo Holm Johannesen.

Læs: Helle Thorning vært for rigsmødet

- Selvom rigsmødet ikke er et beslutningsmøde har jeg ønsket at udvide rigsmødet. Og i fremtiden vil behovet for at drøfte vigtige emner igennem ikke blive mindre, siger Aleqa Hammond til Sermitsiaq.AG.

- I takt med at Grønland opnår forhandlingskompetencen på flere områder vil der være stigende behov for at koordinere indenfor rigsfællesskabet, mener Grønlands førstedame.

Hun mener, at emner som IWC, Grønlands rolle i udenrigspolitiske spørgsmål, råstofområdet, og fremmed arbejdskraft skal drøftes under et rigsmøde og at behovet for dialog i fremtiden ikke vil blive mindre.

- Der må være én stemme fra rigsfællesskabet Danmark, Grønland og Færøerne, når for eksempel IWC eller Arktis Råd giver udfordringer. Rigsfællesskabet må styrkes, siger Aleqa Hammond efter sit første rigsmøde.

Grundloven må moderniseres

Mens statsministeren gav udtryk for at grundloven er som det skal være, gav Færøerne og Grønland udtryk for et ønske om en modernisering af grundloven.

- Tiderne skifter og når der er behov for fornyelse må man forny tingene, siger Aleqa Hammond til Sermitsiaq.AG

- Sidste gang Danmark ændrede grundloven, var da en kvindelig regent skulle overtage tronen. Man må følge med tiden, understreger Aleqa Hammond.

- Vi mener bestemt at en modernisering af grundloven vil være på sin plads, sagde Kaj Leo Holm- Johannesen til Politiken.

Alle tre regeringschefer udtrykte tilfredshed med at der nu var forhandlet en god løsning igennem for Kongerigets fremtidige deltagelse i Arktisk Råd.

Powered by Labrador CMS