Døgnrapport

Efterlyste unge fundet døde – politiet mistænker ikke en forbrydelse

De unge, der var efterlyst i Nuuk, blev fundet døde i nat. Frivillige eftersøgere kontaktede politiet efter et fund, der gav anledning til bekymring.

- De pårørende er blevet underrettet. Det er selvfølgelig meget tragisk, siger Poul Kreutzmann.
Offentliggjort

De to unge, der var efterlyst i Nuuk, blev fundet døde i nat, oplyser vagtchef for Grønlands Politi, Poul Kreutzmann, til Sermitsiaq.

- De to unge, der var efterlyst, blev fundet i nat. Desværre var begge afgået ved døden.

En af de frivillige eftersøgere ringede til politiet klokken 00.59. De havde gjort et mistænkeligt fund, som de ikke ønskede at nærme sig.

- Derefter tog politiet til stedet, hvor det blev bekræftet, at det var dem, siger Poul Kreutzmann.

Ved den indledende undersøgelse af de unges lig er det blevet fastslået, at der ikke er tale om en kriminel handling, oplyser politichefen.

- De pårørende er allerede underrettet. Det er naturligvis meget tragisk, siger Poul Kreutzmann.

Travlhed med berusede personer

Grønlands Politi har det seneste døgn haft travlt med hændelser, der involverer berusede personer over hele kysten. Travlheden fortsætter også her til morgen.

- Der kommer fortsat meldinger fra hele kysten her til morgen om berusede personer, der skaber uro, udøver vold og kører bil, siger Poul Kreutzmann.

Powered by Labrador CMS