TV2 beklager artikel om Múte B. Egede
Ikke nok med at Múte B. Egede sejrede stort til landstingsvalget, men han har også formået at få TV-stationen TV2 til at beklage en artikel, hvor han var hovedpersonen.
TV2 har lagt sig fladt ned, da man på et udokumenterbart grundlag skrev, at IA-partiformanden Múte B. Egede”undlod at erklære sig inhabil, ”da han var på politiske møder var med til at træffe beslutninger, som i princippet også kunne påvirke rammerne for hans eget selskab MK AGRO, der handler med dyrefoder, læggekartofler og kunstgødning i Sydgrønland”.
Manglede dokumentation
TV-stationen skriver på sin hjemmeside, ”at det var en fejl at bringe artiklen, for vi havde ikke dokumentation til at underbygge artiklens påstand om mulig inhabilitet. Det er samtidig en åbenlys fejl, at artiklen ikke blev fremlagt for Egede til kommentar”.
Kvalitetskontrol svigtede
Det store nyhedsmedie i Danmark påpeger samtidig, at den pågældende artikel ikke lever op til TV-stationens ”vanlige kvalitetskontrol”, hvorefter man beklager artiklen og forløbet.