Når USA's præsident Donald Trump argumenterer for, at USA af sikkerhedspolitiske grunde har brug for Grønland, bliver der lyttet ekstra godt efter i nabolandet Island.
For ifølge Eiríkur Bergmann, professor i statskundskab ved Bifröst University og en af Islands førende eksperter i landets forhold til EU, er der en oplagt parallel mellem de to arktiske lande.
- Alle de argumenter, som den amerikanske præsident har fremført for, hvorfor det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland, gælder faktisk i lige så høj grad for Island. Den eneste forskel er, at Island formelt er et selvstændigt land, sagde Eiríkur Bergmann mandag under et webinar arrangeret af Tænketanken EUROPA.
Trumps udmeldinger om Grønland er ikke årsagen til, at islændingene igen diskuterer EU-medlemskab. Men de indgår i en ny geopolitisk virkelighed, hvor Island – ligesom Grønland – befinder sig midt i et stadig vigtigere Arktis og Nordatlanten.
Og på lørdag den 29. august skal islændingene træffe en beslutning, som kan bringe landet betydeligt tættere på EU.
Et ja er ikke et ja til EU
Lørdagens folkeafstemning handler ikke om, hvorvidt Island skal være medlem af EU. Islændingene skal i første omgang tage stilling til, om landet skal genoptage de optagelsesforhandlinger med EU, som blev lagt på is for mere end et årti siden.
Hvis et flertal stemmer ja, kan den islandske regering bede Bruxelles om at genoptage forhandlingerne. Men et ja på lørdag er langt fra ensbetydende med et ja til medlemskab, understreger Eiríkur Bergmann og fortsætter:
- Hvis der bliver indgået en aftale, skal den mulige tiltrædelsesaftale efterfølgende forelægges ved endnu en folkeafstemning i Island.
Island søgte om medlemskab i 2009 i kølvandet på finanskrisen, der ramte landet hårdt. Optagelsesforhandlingerne blev indledt året efter, men processen gik i stå efter regeringsskiftet i 2013, hvor EU-skeptiske partier kom til magten.
Efter parlamentsvalget i 2024 vendte spørgsmålet tilbage til den politiske dagsorden. Den nye koalitionsregering besluttede at lade islændingene afgøre, om landet skal genoptage den vej mod et muligt EU-medlemskab, som blev afbrudt i 2013.
Grønland har fået islændinge til at se mod USA
Verden omkring Island har samtidig ændret sig markant siden 2013.
Ruslands krig mod Ukraine, den voksende stormagtsinteresse i Arktis og ikke mindst Donald Trumps politik har skabt større usikkerhed om Islands sikkerhedspolitiske placering.
Island har intet militær. Landets forsvar hviler på medlemskabet af NATO og en bilateral forsvarsaftale med USA, der går tilbage til 1951.
Netop derfor har Trumps politik over for Grønland vakt opsigt.
Ifølge Bergmann er nogle islændinge begyndt at overveje, hvor sikker den amerikanske sikkerhedsgaranti egentlig er.
- Islands sikkerhed og forsvar varetages gennem vores medlemskab af NATO, men for mange endnu vigtigere gennem vores bilaterale forsvarsaftale med USA fra 1951. Nu er mange begyndt at genoverveje, hvor holdbar den forsvarsaftale er.
Det betyder dog ikke, at Trump eller Grønland har overtaget den islandske EU-debat.
- Debatten er indenrigspolitisk drevet. Der er sket meget i verden omkring os, men den geopolitiske situation er endnu ikke for alvor trængt ind i debatten, siger Bergmann.
Selvstændigheden sidder dybt
Modstanden mod EU handler i høj grad om Islands egen historie.
Island blev først selvstændigt fra Danmark i 1944, og ifølge Bergmann har den lange selvstændighedskamp skabt en særlig politisk identitet.
- Det er et eksistentielt spørgsmål om, hvor Island hører hjemme. Island brugte 130 år på at kæmpe for sin uafhængighed fra danskerne og blev endeligt selvstændigt i 1944.
Han peger på to modsatrettede strømninger i den islandske selvforståelse.
På den ene side står ønsket om aldrig igen at afgive selvbestemmelse:
- Det ene aspekt er, at Island skal være fuldstændig selvstændigt og aldrig igen underlægge sig fremmed styre.
På den anden side ønsker islændingene at være en fuldt integreret del af det europæiske og internationale samfund.
- Den anden, lige så vigtige del af vores politiske identitet er at blive anerkendt som en normal stat, ligestillet med andre og som et fuldt deltagende medlem af familien af stater.
Fiskeriet kan afgøre det
Ingen steder bliver konflikten mellem europæisk integration og islandsk selvbestemmelse tydeligere end i fiskeriet.
Island er allerede tæt forbundet med EU gennem EØS-aftalen og Schengen. En stor del af EU's regler gælder derfor allerede i landet.
Men Island står uden for EU's fælles fiskeripolitik og bestemmer selv over sine fiskeressourcer.
For et land, hvor fiskeriet både økonomisk og historisk har spillet en afgørende rolle, er det et særdeles følsomt spørgsmål.
- Islands økonomi hviler på fiskeriet. Det er et grundlæggende spørgsmål om vores økonomiske overlevelse, siger Bergmann.
Han vurderer, at et fremtidigt medlemskab ganske enkelt ikke vil kunne godkendes af befolkningen, hvis Island ikke får en særlig løsning.
- Hvis man ikke finder en ordentlig løsning, hvor Island bevarer både den formelle og den praktiske kontrol over sine fiskeriområder, vil vælgerne her aldrig acceptere det, uanset hvad der ellers ligger på bordet.
Det var også fiskeriet, der var blandt de vanskeligste spørgsmål under de tidligere optagelsesforhandlinger.
Island delt på midten
Den islandske befolkning er langt fra enige om, hvilken vej landet skal gå.
Meningsmålinger op til folkeafstemningen viser et næsten helt delt land. Ifølge Reuters har en Gallup-måling i august vist, at 46 procent var for og 46 procent var imod genoptagelse af forhandlingerne, mens otte procent var uafklarede.
Bergmann beskriver – ikke overraskende - situationen som usædvanligt tæt.
- Det er på en knivsæg. Meningsmålingerne viser, at Island simpelthen er delt i to, når det gælder EU-spørgsmålet.
Derfor kan det i sidste ende blive noget så enkelt som valgdeltagelsen, der afgør, om Island efter mere end ti års pause igen sætter kursen mod Bruxelles.
- Det kommer til at afhænge af deltagelsen i folkeafstemningen. Hvem er mest motiveret for faktisk at møde op og afgive sin stemme? Det vil afgøre resultatet. Men det er ganske enkelt umuligt at forudsige.
