Trump nægter at udtale sig om ejendomme

Donald Trump, USA's tidligere præsident, mødte onsdag op på den offentlige anklagers kontor i New York. Her skulle han vidne i en sag, der handler om hans virksomheds måde at gøre forretninger på.

En trodsig Donald Trump foran Trump Tower i New York inden han onsdag mødte op hos den offentlige anklager, der undersøger sag om kreativ bogføring af ejendomme i Trump Organization.
Offentliggjort

Donald Trump, USA's tidligere præsident, mødte onsdag op på den offentlige anklagers kontor i New York. Her skulle han vidne i en sag, der handler om hans virksomheds måde at gøre forretninger på.

Men i en erklæring fra Trump hed det kort efter, at han har nægtet at svare på spørgsmål om den efterforskning, som er i gang imod ham og hans virksomhed, Trump Organization.

Letitia James er demokrat og statsadvokat i New York. Hun er i gang med at undersøge om, Trump Organization har oppustet værdien på ejendomme.

Trump og to af hans børn, Donald Trump Jr. og Ivanka Trump, har forsøgt at undgå at vidne i sagen, men det er ikke lykkedes dem.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS