Tilbud: Bliv værnepligtig på rekordtid

Unge mænd og kvinder, der går med en drøm om at blive soldat, kan for første gang blive vurderet her i landet til værnepligtsuddannelsen.

Offentliggjort

Den 19. til 21. november er det muligt i Nuuk at få en hurtig afklaring af, om man er egnet til at blive værnepligtig, oplyser Forsvarets Personalestyrelse i en pressemeddelelse.

- Vi har forsøgt at gøre det så nemt som muligt for de unge at blive afprøvet til værnepligts- uddannelsen. Det eneste, man skal gøre, er at møde op på Dr. Ingrids Hospital, hvor vores hold står klar. Afprøvningen består af en intelligenstest, lægeundersøgelse og vejledning og tager ca. halvanden time, oplyser kaptajn Dennis Rasmussen, der er ansvarlig for det nye tiltag, der afvikles i forbindelse med Uddannelseskaravanen.

Fakta

Afprøvning i Nuuk d. 19.-21. november

- Alle mænd og kvinder fra 18 år kan møde op og blive afprøvet til værnepligt.

- Sted: Dr. Ingrids Hospital; der vil være synlige skilte med vejvisning.

- Afprøvningen vil foregå ligesom til Forsvarets Dag (det tidligere session) i Danmark – dog uden lodtrækning.

- Der er åent hver dag fra kl. 10 – tids-bestilling er ikke nødvendig.

- Afprøvningen tager ca. 90 min. og består af en intelligenstest, lægeundersøgelse og vejledning.

- Efter afprøvning vil der være mulighed for at melde sig til en række værnepligts-uddannelser i de tre værn samt Beredskabsstyrelsen i Danmark.

Er man egnet eller begrænset egnet til værnepligten vil man med det samme få mulighed for at indgå en aftale om at gennemføre værnepligt i Danmark.

Nyt tiltag

Det nye tiltag er kommet i stand i forbindelse med det seneste forsvarsforlig, og det er hensigten, at man allerede til næste år vil tilbyde unge samme mulighed i alle fire gymnasiebyer: Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq.

Læs mere om afprøvning i Grønland på denne hjemmeside.

Powered by Labrador CMS