Talsmand og PPK: Ældrestrategien har ingen løsninger på manglen af arbejdskraft
Ældretalsmand og det Grønlandske Sundhedskartel PPK er dybt bekymret over manglen på arbejdskraft her og nu i ældreområdet, og at der inden for fem år vil ske en stor afgang af personale i sundhedssektoren.
Naalakkersuisuts ældrestrategi der udkom d. 27. februar, har ingen løsninger på, hvordan der skal skaffes mere arbejdskraft i forhold til socialområdet og ikke mindst sundhedsvæsenet. Det bekymrer både Ældretalsmanden og formanden for det Grønlandske Sundhedskartel PPK.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
- Det er klart, at afgangen af personale i de næste fem år er alvorlig, da vi mister kvalificeret arbejdskraft i form af sygeplejersker og andre i det sundhedsfaglige organisationer, siger formanden for Det Grønlandske Sundhedskartel, PPK, Ken Jensen. Han har kigget på strategien, som beskriver at 423 ansatte i den offentlige sektor vil kunne gå på pension i 2022 og 2023, og som primært vil være ansatte i sundhedsvæsenet. Ken Jensen siger dog, at det tal er behæftet med usikkerhed i og med at der er en del ældre vikarer, som ikke er fastansatte.
- Ældre i Grønland lever under dårlige forhold, men hvad vil politikerne gøre ved det? Flere vil blive ældre og vil have behov for behandling, når de bliver syge, men der vil være færre i den arbejdsdygtige alder. De kender allerede til alvoren af problemerne, men de har ikke løsningsforslag i strategien, som jeg kan forholde mig til, siger ældretalsmand Inga Egede.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: