Stormen ramte jollefiskerne hårdt

Stormen, der rasede i midten af november, fik hårde konsekvenser for mange jollefiskere, der mistede joller og andet fiskegrej. Mange erstatningssager er nu under behandling.

Både, som var på land blev trukket ud i havet af bølgerne, mens både som var ankret i havnen var sikre.
Offentliggjort

Den 15. november blev det bevidst, hvor hårdt fiskerierhvervet kan være. Den dag, hvor fiskerne i Grønland fejrede deres dag, blev flere bygder og byer ramt af en kraftig storm af orkanstyrke, ledsaget af høje bølger forskellige steder i Grønland.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Dagen, som skulle have været en festdag, blev i stedet dagen, hvor de forsøgte at redde deres joller og fiskeudstyr. Desværre var der mange fiskere, der mistede deres erhvervsgrundlag. Mange joller sank og de høje bølger tog meget fisker- og fangstudstyr med sig. Det fik fatale konsekvenser for nogle fiskere, der ikke længere kan fortsætte deres erhverv, da de har mistet alt. Departementet for Fiskeri, fangst og Landbrug oplyser, at mange erstatningssager er skudt i gang.

Ilimanaq hårdt ramt

Dagen med de høje bølger vil længe blive husket blandt fiskere og fangere i bygden Ilimanaq. De har aldrig set noget lignende. Jollefiskere mistede deres ting, og der var også store ødelæggelser i havnen.

Nogle af de hårdt ramte er fisker og fanger Fritz Johansen og hans søn Ove Johansen, der mistede meget fiskeudstyr. De mistede for eksempel: Hellefiskegarn, garn til torsk, net til ammassat, garn til stenbidder, masser af langliner samt meget andet fiskeudstyr, da bølgerne tog alt med sig.

Der var også to fra bygden, der mistede deres Poca 505 joller, som ellers var taget op på land. Men de blev trukket ud af bølgerne.

– De ting, vi har mistet, er meget værdifulde, men vi har ikke tegnet forsikring for disse ting, da vi udelukkende har forsikret vores joller. Vi har startet en sag om erstatning, og vi håber, at vi vil få tildelt genetableringsstøtte til vores genopstart, siger Fritz Johansen til avisen Sermitsiaq.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS