Ph.d.-forsvar om slædehundekulturen i Grønland

Emma Vitale har de seneste tre et halvt år arbejdet på en ph.d.-afhandling ved Ilisimatusarfik om den forhistoriske og historiske udvikling af arktisk hundeslædekultur med særlig fokus på de grønlandske slædehundetraditioner.

–  Jeg har altid været et stort dyremenneske og især meget glad for hunde, og under min kandidat begyndte jeg at arbejde med forskerne fra Qimmeq-projektet. Og så førte det ene til det andet, og så blev jeg opfordret til at fortsætte som ph.d.-studerende på projektet med fokus på den arkæologiske del af slædehundekulturen. Jeg har altid været meget fascineret af, hvordan man har samarbejdet med hunde, fortæller Emma Vitale, der er halvt dansk, halvt italiensk og som har en master i arkæologi fra Lunds Universitet og Aarhus Universitet. 

Under sit studie har hun opholdt sig i længere tid i Sisimut, hvor hun har arbejdet sammen med lokale slædekuske.

– De har hjulpet mig meget undervejs, og været virkelig søde til at dele deres viden. Jeg har også været i en form for slædepraktik, hvor jeg er blevet lært op i, hvordan man kører slæden og passer hundene, siger Emma Vitale, der også har bygget en hundeslæde selv som en del af projektet. 

Drivtømmer og knogler  

Emma Vitale har kigget på slædekulturen fra mange forskellige vinkler, og har blandt fundet, at slæden også fortæller en historie om, hvordan kulturen har ændret sig gennem tiden. 

– Man kan bruge slæden som et indblik i, hvordan samfundet har udvikler sig, og hvordan slæden har været med til at udvikle samfundet i forhold til transport, økonomi og handel. Så slæden er ikke bare en slæde, men også en indgangsvinkel til at kigge på samfundet, siger Emma Vitale. 

De materialer, der er anvendt til at bygge slæderne, har også udviklet sig over tid.   

– Inuit har været meget innovativ i årtusinder i forhold til at lave redskaber og transportmidler ud af det, man nu havde til rådighed. De første slæder blev lavet af drivtømmer, og så har man også brugt knogler i nogle tilfælde, så vi kan på den måde se slæden som et symbol på udviklingen af samfundet, siger Emma Vitale. 

Regionale forskelle 

At der er forskel lokalt på, hvordan man bygger slæder og holder hunde, har Emma Vitale også set nærmere på. 

– Overordnet kan man dele slæderne ind i Øst-, Nord- og Vestgrønland. Nogle slæder skal bruges på havis, andre til indland. Man tilpasser slæderne efter behov, og selvfølgelig også efter, landskabet. Vi ser også forskelle i forhold til, om hundene bruges til jagt eller om de primært anvendes på hobbyplan. 

– Jeg har fået fortalt fra mange lokale kuske, at man kan se præcis på en slæde, hvor en person kommer fra. Det kan være små detaljer i udformingen, der fortæller historien, siger Emma Vitale. 

Samarbejdet mellem hund og menneske

Emma Vitale har også set på samarbejdet mellem hund og menneske gennem tiden. 

– I dag bruges mange slædehunde ikke kun som transportdyr, men også til turisme. Men samarbejdet er stadig det samme. Jeg har fundet et citat under min forskning, som lyder "En snescooter kan bryde sammen, men hundene får dig altid hjem".

Med andre ord, man kan altid regne med hundene, og det afspejler også den relation man har til hundene; De er pålidelige uanset hvordan kulturen ændrer sig. 

En kultur i tilbagegang

I løbet af de seneste 30 år er antallet af slædehunde faldet fra ca. 30.000 til omkring 13.000, hvilket blandt andet var en årsag til at forskningsprojektet Qimmeq blev sat i værk i 2016. I regi af projektet ser forskere fra mange forskellige videnskabelige retninger på alt fra genetisk ophav, sundhed og sygdom til den immaterielle kulturelle betydning af slædehunden. Projektets resultater formidles løbende både gennem videnskabelige og populære artikler, udstillinger, kortfilm samt foto- og undervisningsbøger. 
 
– Vi ved at det er en kultur, der er truet af klimaforandringer, men også af den teknologiske udvikling. Vi har fået snescootere, og dertil er det blevet meget dyrt at holde hunde, siger Emma Vitale, der efter den 22. oktober rykker til Lunds Universitet, hvor hun har fået tilbudt en international 2. årig post.doc.- bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at se nærmere på arktiske transportdyr. 

– Jeg skal helt konkret stadig se på den grønlandske slædehund, og så bruge det, jeg har fundet ud af gennem min forskning, som en ramme for at se på islandske heste og sibiriske rensdyr, og hvordan man har brugt de forskellige transportdyr i det cirkumpolare nord.